Mandag den 9. november kl. 19 er der atter skumringstime på biblioteket på Kvægtorvet i Næstved, sådan som der også samtidig er på ca. 2.000 andre biblioteker i hele Norden fra Grønland i vest til Baltikum i øst.

lysAlle steder bliver stearinlysene tændt, og så går det løs med højtlæsning – alle steder af den samme tekst.
Arrangementet indgår i den nordiske bilioteksuge, der i år afholdes for 19. gang i et samarbejde mellem de nationale afdelinger af Foreningen NORDEN og de nordiske landes offentlige biblioteksvæsener.

Årets valgte fællestema er “Venskab i Norden”, og den fælles oplæsningstekst, som skal illustrere temaet, er et uddrag fra den gamle islandske saga om den drabelige helt Egil Skallagrimsson.

I Næstved er det tidl. lektor ved Næstved Gymnasium Bjørn Falck-Petersen, der læser teksten og fortæller om den islandske sagatradition, der ofte er blevet kaldt de nordiske landes første og største bidrag til verdenslitteraturen.

Alle er velkomne. Billetter kan bestilles på www.naesbib.dk. De koster 50,- kr. og inkluderer en lille forfriskning i pausen.