Flere hundrede overnattende skarver er en trussel mod det næringsfattige miljø i Holmegårds Mose.
Holmegårds Mose er et helt særligt naturområde i Næstved Kommune, ja i hele Danmark, da den er ekstremt næringsfattig. Og for at beskytte den næringsfattige natur – tørvemose og gamle tørveskær (søer) – er skarverne nødt til at finde et andet overnatningssted.
– Det der sker, er at skarverne hviler i mosen om natten og flyver om dagen ud til Karrebæk Fjord og Smålandsfarvandet, hvor de fanger fisk. Og så går turen tilbage til mosen igen, hvor de også kommer af med deres ekskrementer. Og det er i ekskrementerne, at vi har det store problem, for ekskrementer er jo gødning, eller næring, og det vil på sigt kvæle mosens særlige natur, lyder det fra Sofia Mulla Kølmel, projektleder og naturmedarbejder i Næstved Kommune.
Omfanget af skarver er efterhånden blevet et problem for søerne. De tidligere klarvandede og artsrige søer er nu blevet til grønne algesupper, fordi de er blevet stærkt næringsstofbelastede. Derfor sætter Næstved Kommune nu ind med tiltag, der skal få skarverne til at flytte sig.
Kanonslag skal få skarven til at flytte
Skarven er en fredet fugl, og der vil derfor ikke være tale om at skyde fuglene. Derimod planlægger Center for Plan og Miljø at skræmme fuglene væk. Det bliver gjort ved at affyre kanonslag tæt på skarvernes opholdssted efter mørkets frembrud, og på den måde er håbet, at skarverne flytter til et andet sted.
– Skarven er en fredet fugl, men den er samtidig en trussel mod den natur, som vi gerne vi bevare og beskytte i Natura 2000-området. Tørvemoser er noget af den mest næringsfattige natur vi har, og det er en truet natur, som vi ikke har særligt meget af. Så i dette område synes jeg, at det er det rigtige at gøre at prioritere mosen – og så må skarven flytte, siger Helle Jessen, næstformand i Teknisk Udvalg og formand for Naturrådet.
Metoden med affyring af kanonslag er god, da det er den mest hensynsfulde måde at skræmme skarverne væk. Ligesom når man går på jagt, og der bliver affyret skud, kan andre dyr og fugle godt blive skræmt og flytte sig, men der falder hurtigt ro på dem igen, de flytter sig bare lidt. Skarven bliver dog meget forstyrret, dels fordi skuddet affyres lige under dem, og dels fordi de sidder i en koloni, så alle fuglene flyver op, når man skræmmer nogle af dem.
Bortskræmningen af skarverne begynder i uge 35, og den bliver udført af et uddannet reguleringskorps fra Danmarks Jægerforbund, og den vil blive gentaget hver aften, indtil skarverne flytter. Det forventes dog at ske rimelig hurtigt, dvs. inden for en uge.
Om skarven
– Skarven er en kontroversiel fugl, og den kaldes også for en ålekrage, fordi den lever af ål og fisk.
– Skarven genindvandrede til Danmark i 1930-erne, efter at den havde været totalt udryddet.
– Skarven blev fredet i 1980
– I dag er der mere end 30.000 ynglepar i Danmark.
