Tag din klasse med på historisk byvandring i Næstved og giv dine elever en oplevelse, de sent vil glemme.
På turen gennem Næstveds gader møder vi Næstveds og somme tider Danmarks og endda verdenshistorien.
Købmænd, munke, håndværkere, soldater og fattige – alle har de sat sig spor i vores by. Nogle kender vi ved navn, andre giver sig til kende gennem overleverede kilder.
Undervejs springer vi rundt i historien, så det er med at have tungen lige i munden. Lige der, hvor vi står, gemmer sig en historie fra middelalderen, og næste stop handler måske om, da jernbanen kom til byen. Det hele er krydret med sjove finurligheder og anekdoter.