Chauffør påkørte skilteportal i lyskryds i Næstved

En uheldig chauffør fra Allerslev Vognmandsforretning i Præstø, påkørte lidt over kl. 16.00 skilteportalen, som løber over Karrebækvej i lyskrydset ved Slagelsevej.

Efter endt opgave andetsteds, var lastvognens kran ikke slået helt ned. Det betød at den lige nøjagtig var høj nok til at ramme den massive jernportal.

Indsatsleder fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Jan Pagter Simonsen, blev kl. 16.23 rekvireret til stedet for at besigtige skaderne. Det blev hurtigt vurderet at hele skilteportalen skulle fjernes med hjælp fra mandskab fra brandstationen i Næstved og en kranvogn fra Beredskabsstyrelsen.

Da køretøjet fra var frigjort fra portalen, kunne chaufføren fortsætte – dog med defekt kran. Efterfølgende blev de massive jernstænger i portalen, en efter en skåret over. Portalen blev delt så den kunne fragtes væk fra stedet.

Ingen mennesker kom noget til ved påkørslen.

Alt imens arbejdet stod på var Karrebækvej spærret.

Tekst og fotos: Lars Ole Andersen / Media Næstved/ sendt til Dit Næstved

 

1130616-Påkørt-skilt-ME-ME[1] - Kopi

2130616-Påkørt-skilt-ME-ME[1] - Kopi

4130616-Påkørt-skilt-ME-ME[1] - Kopi

6130616-Påkørt-skilt-ME-ME[1]

8130616-Påkørt-skilt-ME-ME[1]

9130616-Påkørt-skilt-ME-ME[1]