Er du fan af at være én af de første til at få fat i de gode nyheder, så har Sct. Mortens Kirke et nyt tiltag til dig.
Med deres nye Instagram-konto vil de holde dig opdateret på, hvad der sker af spændende ting i kirken og i sognehuset:
Sogneeftermiddage, Hyggeklub, Ligemænd, koncerter, foredrag, morgensang og gudstjenester.
Femkløverarrangementer, Filosofiske Saloner og inden længe kommer der nyt om KuBA, der foregår i weekenden lørdag den 31. maj og søndag den 1. juni. En spændende weekend i kunstens tegn.
Og ikke at forglemme ‘Flæskesøndag’ og ‘Skærtorsdags-middag’, hvor vi mødes og spiser sammen og hygger på kryds og tværs.
Kom i klubberne, syng med os og hør spændende foredrag.
Nyd en stille stund i kirken og benyt dit besøg til at udforske det flotte kirkerum. Abel Schrøder den ældre- og yngres – far & søn – flotte træudskæringer i prædikestol og altertavle er historie på øverste hylde.
I løbet af 2025 vil der ske en del nye tiltag i Sct. Mortens Kirke, og det kan du blive opdateret på blandt andet gennem Instagram:
Følg kirken på Sct.mortenskirke
