Siden Dicte debuterede med bandet Her Personal Pain i de allertidligste 90’ere, har hun sendt hele ti plader på gaden – og i øjeblikket kan alle varme op til hendes danmarksturné, som bringer hende til Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved den 21. januar, med hendes seneste album der udkom i januar 2021.

Albummet, All Good As It Is, byder på legende lette og melodiske sange, men som under overfladen har en lurende alvorlighed. Det handler livet. Det liv man prøver at finde hoved og hale i, men ofte bare må tage som det er og nyde det.

Det er denne evne til at blande det lettilgængelig og dybt komplekse, som landets musikanmeldere hylder Dictes koncerter for. Det er derfor hendes sange kryber ind under huden på lytteren, og skaber liveoplevelser som en anmelder har karakteriseret som ”en sanselig rejse, man ikke har lyst til at vende hjem fra.”

Til koncerten i Næstved vil der, ud over de nye sange, også være muligheden for bl.a. at høre sange fra Dictes forrige udgivelse PERFUME; bl.a. All I Want Is You og Stronger der til dato er en af Dictes mest afspillede radiohit, kun overgået af ny klassikeren If This Is Cool og julesangen Drømte mig en lille drøm.

Billetterne er sat til salg, og kan findes på www.gkkultur.dk og på Grønnegades Kaserne Kulturcenters billetkontor. Billetreservation inden afhentning kan gøres på tlf. 5588 3940.

Pressefoto