Fredag 23. juni, kl. 17-21.00
Traditionen tro fejrer vi Sankthans– en magisk aften for både børn, unge og voksne. Kom og nyd en aften med et rigt program og masser af fællesskab og midsommerfest. Det er et gratis arrangement med et kunstnerisk program man kan opleve og deltage i. Arrangementet foregår primært udendørs og det er muligt at købe mad i madboderne, bl.a. fra Kyskokken. Som traditionen tro kan alle børnefamilier lave gratis snobrød. Man er også velkommen til at medbringe sin egen picnic og tæppe. I løbet af Sankthans lanceres et digitalt værk af Sofia Albina Novikoff Unger med en tilhørende familieworkshop, koncert ved KIM KIM, musik og fællessang ved Stine Grøn og Julius Georg Jensen og båltale ved Andreas Pourkamali, Næstved Kommunes Formand for Kultur & Idrætsudvalget.
Praktisk information: OBS! Der kan forekomme ændringer i programmet afhængig af vejret. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.
Læs det fulde program her.