Sandheder har og vil altid være forskellige fra individ til individ. Hvordan vi opfatter verden er forskellig, afhængigt af mange ting; hvem vi er vokset op hos, hvor vi bor og vores alder. Det er muligt at være venner med en, som opfatter sandheder på en helt anden måde end du gør. Men hvor går grænsen? Hvor lidt behøver man egentlig at være enige om, for stadigvæk at kunne bevare et venskab?
Paradokset omkring folks forskellige sandheder bliver taget op i den musikalske og kropslige forestilling Sand Forvirring. Forestillingen kan du se i Næstved Teater den 1. marts 2015 kl. 14.
Forestillingen egner sig særlig godt for børn i alderen 8-13, da det er her man begynder at forstå paradokset. Personer i alle aldre kan finde interessante elementer i forestillingen, og du kan derfor sagtens tage dine forældre med ind og se Sand Forvirring.
Billetter koster fra 50 kr. stykket og kan købes på billetten.dk.