Rønnebæksholm byder til en sidste og opsamlende samtalesalon over årets tematik HEST, hvor inviterede forskere, forfattere og kunstnere dykker ned i hestens rolle som magtsymbol. Det sker lørdag 16. november, kl. 12-15.
Professor Mathias Danbolt og forsker Amalie Skovmøller vil tale om rytterstatuen og dens rolle og position i det offentlige rum i Danmark med afsæt i deres forskningsprojekt ‘Moving Monuments’. Herefter følger en samtale og screening med kunstner Signe Johannessen modereret af Maria Kjær Themsen (denne del foregår på engelsk).
Samtalerne og screening foregår i Herskabsstalden. For dårligt gående kan der parkeres ved Hovedbygningen. Billetten koster 150 kr. eks. gebyr og giver entre til Hesten & Magten og inkluderer en vegetarisk frokost og kaffe.
Book din billet her.