Hvis du har din egen virksomhed, ved du sikkert allerede, hvor vigtig hjemmesiden er for at få kommunikeret budskabet ud til kunderne. Hjemmesiden er virksomhedens ansigt udadtil, og det er her kunderne første gang skal stifte bekendtskab med dig og din virksomhed, men der er flere ting, der er vigtige at have styr på, hvis du ønsker at opnå en succesrig hjemmeside. Læs med her og få tre gode råd til, hvordan du optimerer din hjemmeside, og bedst muligt når ud til dine kunder.

Få din hjemmeside oversat
Hvis dine potentielle kunder spænder bredt, vil det altid være en god idé at sørge for, at din hjemmeside fungerer på tværs af landegrænser. Det indebærer dog en hjemmeside oversættelse for at være sikker på, at indholdet er forståeligt i de relevante lande. Fordelen ved at få hjemmesiden oversat til flere sprog er, at du når ud til kunder på tværs af landegrænser, og at de fleste forbrugere ønsker at handle på en hjemmeside, der er skrevet på deres eget sprog – hvilket desuden styrker hjemmesidens troværdighed. Det kan være en stor mundfuld at gå i gang med, og det er samtidig utroligt vigtigt, at værdisættet eller branchekendskabet ikke går tabt i oversættelsen. Derfor kan det være en god idé at undersøge mulighederne for at få din hjemmeside oversat professionelt, og et godt sted at få det gjort, kan eksempelvis være hos eTranslate. På den måde kan du være sikker på, at oversættelserne bliver naturlige, og at de tager højde for den pågældende sprogkultur.

Få styr på din SEO
SEO er en forkortelse for søgemaskineoptimering, og handler i bund og grund om, at gøre sin hjemmeside synlig for kunderne i forhold til de søgninger, de foretager sig på søgemaskinerne. SEO er derfor utrolig vigtig at have for øje for at sørge for, at dine kunder kan finde din hjemmeside, og at din hjemmeside ikke drukner blandt konkurrenterne. Undersøg derfor, om indholdet på din hjemmeside inkluderer de ord, som dine kunder søger efter. Når du har sikret dig, at teksterne tager højde for SEO, kan du desuden begynde at undersøge muligheden for linkbuilding, der vil gøre din hjemmeside mere autoritær for søgemaskinerne, og vil hjælpe med at få hjemmesiden anbefalet over andre lignende hjemmesider.

Skab en sammenhængende visuel identitet
Hvis du ønsker en hjemmeside, der afspejler din virksomheds værdier, er det en god idé at kigge på at skabe en sammenhængende visuel identitet mellem både produkt, butik, logo og hjemmeside. Det kan du gøre ved at sørge for, at virksomheden benytter en udvalgt farvepalette, udvalgte fonte og generelt et udvalgt stilistisk udtryk. På den måde skaber du en genkendelighed for dine kunder, og de vil nemt kunne genkende virksomheden bag hjemmesiden, så snart de klikker ind på den. Med den rette visuelle identitet kan du sørge for at skabe en genkendelighed for dit brand, der er let at huske for kunderne, og det giver en stor fordel overfor konkurrenterne, idet din hjemmeside på den måde vil træde frem på markedet.

 

Fordelen ved at få hjemmesiden oversat til flere sprog er, at du når ud til kunder på tværs af landegrænser. Foto: ABW