Næstved Teater præsenterer “Nøddeknækkeren” med Peter Schaufuss Balletten.

Opføres søndag 11.december kl. 16.00 i Ny Ridehus, Næstved.

Efter et års pause får vi atter besøg af Peter Schaufuss Balletten, der har besluttet for sæson 2016-17 at lave en helt ny opsætning til live musik med orkester og dansere, af Tchaikovskys klassiker NØDDEKNÆKKEREN.

Forestillingen er baseret på Tchaikovskys musik og frit efter E.T.A. Hoffmans originale legendariske historie, som vises i en helt ny storslået opsætning, med masser af magi, sne, skøjteløb, dansende snefnug, fyldt med romantik og julestemning for hele familien.

I forestillingen medvirker både internationale musikere og dansere.

nutcracker_snowflakes_small
Fotograf Michael With

Kapelmesteren kommer også fra de store scener i den britiske hovedstad London. Det er Ben Holder, som i fjor i London dirigerede musikken til den prisnominerede udgave af musicalen “Sweeney Tood”, og succesturneen af nyopsætningen af The King.

Forestillingen designes af Ben Rogers, der også kommer fra den engelske teaterverden. Han skabte i fjor julestemning til Peter Schaufuss Ballettens udgave af Nøddebo Præstegård og i år succes opsætningen af The King.

De medvirkende internationale dansere er fra Peter Schaufuss Balletten og musikere fra Londons West End’s teater verden.

Ledige billetter på www.naestvedteater.dk