PostNord Danmark Rundt starter sin 5. etape fra Karrebæksminde den 31. juli
Det skriver PostNord Danmark Rundt på deres hjemmeside.
Om årets rute udtaler løbsdirektør Jesper Worre:
”Det er en rigtig spændende rute, vi har fået skruet sammen. 1. etape fra Herning til Esbjerg kan byde på hård sidevind, der kan få afgørende betydning. 2. etape, med start på ferieøen Rømø, byder på sidevind fra start og en hård spektakulær finale i Sønderborg, og så følger kongeetapen fra Aabenraa til Vejle, der rummer samme ekstremt hårde opløb som i 2015.”
”Endelig får enkeltstarten i år fuld fokus, nu hvor formiddagsetapen er væk, og så køres den i de flotteste rammer i Nyborg. Finaleetapen starter ved feriecenteret Karrebæksminde og slutter traditionen tro på Frederiksberg Allé. Det er samlet set en lidt kortere rute end hidtil, der lægger op til masser af godt cykelløb.”
PostNord Danmark Rundt køres over fem etaper på fem dage:
27. juli, 1. etape: Herning – Esbjerg 200 km
28. juli, 2. etape: Rømø – Sønderborg 180 km
29. juli, 3. etape: Aabenraa – Vejle 175 km
30. juli, 4. etape: Nyborg, enkeltstart 19,6 km
31. juli, 5. etape: Karrebæksminde – Frederiksberg 175 km
Samlet distance: 750 km.
Læs mere, følg med: PostNord Danmark Rundt