Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2025/01/24 til 2025/02/04.

NÆSTVED: 81-årig snydt af bedrager
Onsdag blev en 81-årig mand fra Næstved ringet op af sin bank, som oplyste, at nogen havde forsøgt at hæve penge på den 81-åriges konto, og at han derfor skulle have et nyt betalingskort. Den imødekommende bankmand sendte et “bud” ud til den 81-årige, og det lykkedes at lokke såvel kort som kode ud af ham. Kort efter kunne den 81-årige konstatere, at der rent faktisk var hævet et kontant beløb i en hæveautomat i Næstved. Politiet efterforsker anmeldelsen som bedrageri.

Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

NÆSTVED: Butikstyv på tur
Tirsdag blev politiet kaldt til Næstved Storcenter, hvor en medarbejder i en forretning tilbageholdt en mand, der havde stoppet et sæt øretelefoner i lommen og var gået gennem kassen uden at betale for dem. Det var en 33-årig mand, der blev anholdt klokken 11.46 og sigtet for butikstyveri. Da politibetjentene undersøgte hans taske, dukkede der noget værktøj op, som stammede fra to byggemarkeder i nærheden. Den 33-årige blev afhørt på politistationen i Næstved. Her viste det sig, at han var efterlyst af de britiske myndigheder, og han fremstilles derfor onsdag i grundlovsforhør, hvor retten skal tage stilling til udlevering af den 33-årige.

NÆSTVED: Hoppede op på taget af patruljevogn
En tidlig morgen i sidste uge kørte en politipatrulje ud til en adresse på Nordre Farimagsvej i Næstved, hvor en 27-årig ophidset mand stod på gaden og råbte og bankede på vinduerne. Da patruljen kom frem til stedet, trådte manden ud foran patruljevognen og hoppede op på bilens tag, hvor han stod og råbte af patruljen. Den 27-årige blev anholdt, og han er nu sigtet efter ordensbekendtgørelsen og for hærværk på politibilen.

NÆSTVED: Knivstikkeri – to varetægtsfængslet
Natten til lørdag omkring klokken 3.23 var der noget knivstikkeri ved Kornbakken i Næstved på gangbroen over togskinnerne, hvor to personer kom til skade og måtte til behandling på sygehuset. De er begge uden for livsfare. Kort efter episoden blev to mænd anholdt og sigtet for forsøg på manddrab, og lidt senere blev også en tredje mand anholdt og sigtet. To af mændene blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved, hvor de blev varetægtsfængslet frem til 27. februar.

NÆSTVED: Knuste ruder på banegården
Tirsdag morgen blev politiet kaldt til banegården i Næstved, hvor en mand havde smadret ruderne i en skydedør med en paraply. Vidner udpegede den pågældende, som blev anholdt klokken 7.07. Det var en 40-årig mand, som blev sigtet for hærværk. Han blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 14.29.

NÆSTVED: Råbte efter betjente
Natten til lørdag kom to mænd op at toppes i Jernbanegade i Næstved, og det kom til noget skubberi. Det var en 34-årig mand fra Glumsø og en 28-årig mand fra Næstved, og politiets ankomst fik den 34-årige til at råbe en stribe skældsord efter betjentene. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

NÆSTVED: Stjal varer for over 2.700 kroner
Lørdag klokken 14.14 blev politiet kaldt til et varehus på Kvægtorvet i Næstved, hvor medarbejderne havde standset en kunde, som havde indkøbsvognen fuld af varer, han ikke havde betalt for, da han gik gennem kassen. Det var en 22-årig mand fra Slagelse, som havde for over 2.700 kroner varer i indkøbsvognen, men han betalte kun for en enkelt snackpølse til 4 kroner, da han gik gennem skanselvkassen. Den 22-årige blev sigtet for butikstyveri.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Krogen 29/01 – 03/02 Vides endnu ikke  
Næstved Nixvej Mandag kl. 07.40 – 14.15 Blandt andet smykker, taske og pas  
Næstved Indre Vordingborgvej Lørdag kl. 07.18 Intet stjålet  
Næstved Nygårdsvej Fredag kl. 07.00 – 20.25 Kontanter og parfume  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Karrebækvej Fredag kl. 13.40 – 14.10 120 kontrolleret. Alle kørte pænt.
Næstved Kildemarksvej Onsdag kl. 07.45 – 08.15 Bestilt færdselskontrol: Kontrol foretaget i forbindelse med “Den sureste uge” vedrørende skolepatruljer. Alt var fint.
Næstved Myrupvej Onsdag kl. 08.30 – 09.00 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager.
Næstved Præstø Landevej Onsdag kl. 09.15 – 09.45 Bestilt færdselskontrol: To blev sigtet for at have brugt håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Næstved Lov Enghavevej Tirsdag kl. 14.20 – 14.50 To knallerter blev standset og kontrolleret. Begge knallerter var ændret, så de kunne køre hurtigere end tilladt.
Næstved Havnegade Fredag kl. 9.30 – 11.00 En talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen, og to blev noteret for at mangle CVR-nummer.
Næstved Borupvej Torsdag klokken 12.10-13.10 Bestilt færdselskontrol: Seks blev standset og sigtet for ikke at rette sig efter anvisningerne på færdselstavlerne
Næstved Køgevej Torsdag klokken 10.05-13.10 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for at svinge til venstre, hvor det ikke er tilladt
Næstved Sandageren Torsdag klokken 10.15-10.45 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Skyttemarksvej Mandag kl. 06.03 – 12.13 1002 32 50 km/t 80 km/t 3 klip
Glumsø Suså Landevej Fredag kl. 15.47 – 21.43 854 72 60 km/t 96 km/t 11 klip
Herlufmagle Skelbyvej Lørdag kl. 16.27 – 22.47 355 21 80 km/t 108 km/t
Næstved Præstø Landevej Søndag kl. 13.37 – 19.51 1605 43 50 km/t 76 km/t 6 klip
Næstved Borupvej Onsdag kl. 07.15 – 08.15 26 80 km/t
Næstved Præstø Landevej Onsdag kl. 09.00 – 10.30 564 3 70 km/t 84 km/t
Næstved Vordingborgvej Onsdag kl. 11.46 – 14.16 560 5 70 km/t 86 km/t
Tappernøje Hovedvejen Tirsdag kl. 11.14 – 16.44 610 38 60 km/t 86 km/t 6 klip
Glumsø Skelbyvej Mandag klokken 7.49-13.48 679 39 70 km/t 104 km/t 2 klip
Tappernøje Strandvejen Mandag klokken 11.27-12.57 80 50 km/t
Tappernøje Strandvejen Mandag klokken 13.59-16.49 267 35 50 km/t 89 km/t 3 klip og 1 betinget frakendelse
Næstved Kanalvej Fredag kl. 15.50 – 17.20 75 1 50 73 1 klip
Næstved Rådmandshaven Fredag kl. 18.07 – 22.07 716 20 50 68
Holme-Olstrup Landevejen Torsdag klokken 18.38-0.52 865 25 60 km/t 87 km/t Tre klip
Næstved Havnegade Torsdag klokken 18.27-20.27 679 11 50 km/t 70 km/t
Næstved Kyse Bygade, Kyse Torsdag klokken 14.28-17.28 1317 7 50 km/t 62 km/t