Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2025/01/06 til 2025/01/14.

FENSMARK: Butikstyv stjal sko
Politiet blev fredag eftermiddag kaldt til en forretning i Fensmark, hvor medarbejderne havde overrasket en mand, der havde et par splinternye sko på. Det er ikke ulovligt, men en medarbejder havde set, at den pågældende kunde havde skiftet sine egne sko – som han smed ind under en reol – til et par nye i forretningen, og han betalte ikke for dem, da han gik gennem kassen. Det var en 44-årig mand fra lokalområdet, og det viste sig, han havde en kniv med i en pose. Den 44-årige blev sigtet for butikstyveri og for overtrædelse af knivloven, og han blev vejledt om, at han ikke var velkommen i forretningen fremover.

NÆSTVED: Fik en joint i p-huset
En politipatrulje var natten til lørdag forbi p-huset på Grønvej i Næstved, og her så politibetjentene tre mænd, der stod og røg. De virkede påvirket, og den ene viste sig at stå med en joint. Det var en 19-årig mand fra Næstved, og da han blev visiteret, viste det sig, han også havde 3,5 gram hash på sig. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: To anholdt efter indbrud
Tirsdag morgen fik politiet en anmeldelse fra en virksomhed på Ydernæs om, at der havde været indbrud i en bygning, hvor der var stjålet kontanter og noget tilbehør til håndværktøj. På baggrund af gode overvågningsbilleder fra området fandt politiet frem til to formodede gerningsmænd, som blev anholdt natten til onsdag klokken 0.04. Det er en 33-årig mand og en 39-årig mand, begge fra lokalområdet. Da politiet ransagede deres adresser, blev der fundet forskellige effekter, og det skal nu undersøges, om de stammer fra andre indbrud. De to mænd blev ikke bare sigtet for indbruddet på Ydernæs, men også for flere andre indbrud, der er begået i løbet af 2024 i Næstvedområdet. Det forventes, de to anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved onsdag.

NÆSTVED: Utilfreds passager smidt af bussen – skældte chaufføren ud
Fredag klokken 20.42 fik politiet en anmeldelse fra Banegårdspladsen i Næstved, hvor en buschauffør havde bortvist en passager fra en bus, fordi han var højtråbende og ophidset. Det viste sig at være en 17-årig dreng fra Næstved, der stadig var meget ophidset og blandt andet havde kaldt buschaufføren
spasser. Den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og hans forældre og de sociale myndigheder er blevet underrettet om sagen.

NÆSTVED: Vold i stillekupeen
To mænd ragede uklar i et tog, der fredag eftermiddag var på vej mod Næstved. Den ene – en 59-årig mand fra Sydsjælland – påtalte, at et par talte højlydt i en stillekupe, og det kom til noget gensidigt skubberi. Den anden mand, som er en 67-årig mand fra Greve, slog ud efter den 59-årige med en sok med en sten i og ramte han i hovedet. Derefter blev politiet tilkaldt, og da toget rullede ind i Næstved, blev den 59-årige sigtet for vold, mens den 67-årige blev anholdt klokken 14.14 og sigtet for kvalificeret vold. Han blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 16.30.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Skovpibervej Søndag klokken 20.00 – mandag klokken 10.00 Hævekort og sundhedskort  
Næstved Appenæs Bygade Fredag kl. 9.15 – 11.10 Kikkerter og smykker  
Næstved Vordingborg Lørdag kl. 18.00 – søndag kl. 7.30 Div. elværktøj  
Fuglebjerg Gunderslevlillevej Onsdag klokken 2.57 Ikke gjort op om der er stjålet noget  
Næstved Skyttemarksvej Fra juledag klokken 12.00 til anden juledag klokken 9.00 Elværktøj og tilbehør  
Fuglebjerg Gunderslevlillevej Onsdag klokken 2.57 Ikke gjort op om der er stjålet noget  
Glumsø Spurvevej Mandag klokken 9.45-12.30 Bestik og to pakker cigaretter  
Fuglebjerg Ingridsvej Fredag kl. 10.47 Kontanter og smykker  
Næstved Spjellerup Bygade Torsdag kl. 18.00 – fredag kl. 15.30 Intet  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Flere steder Lørdag kl. 21.00 – 22.00 Alle kørte pænt.
Tappernøje Sydmotorvejen Torsdag klokken 16.30-17.30 En blev sigtet for at køre for hurtigt
Næstved Mandag klokken 20.30-23.00 Bestilt færdselskontrol: En blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet. En blev sigtet for at køre uden den bageste lydpotte, og der blev afsløret en enkelt narkobilist, som også blev sigtet for kørsel uden førerret, og ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort
Fuglebjerg Slagelsevej Fredag kl. 16.00 – 17.30 En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet. En anden bilist blev overskred fartgrænsen med mere end 60%, hvilket betyder en betinget frakendelse af kørekortet.
Næstved Teatergade Fredag kl. 20.30 – 21.30 En blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Næstved Ringstedgade Lørdag kl. 00.30 – 01.00 Alle kørte pænt
Næstved Grønvej Lørdag kl. 01.00 – 01.30 Alle havde tingene i orden
Næstved Ramsherred Søndag kl. 1.10 – 1.40 Alle kørte pænt.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved H.C. Andersens Vej Mandag klokken 6.44-8.34 207 14 50 km/t 60 km/t
Næstved Slagelsevej Mandag klokken 10.39-12.39 363 20 50 km/t 81 km/t Et klip
Karrebæksminde Karrebækvej Søndag kl. 13.47 – 15.47 637 15 60 79
Næstved Præstø Landevej Fredag kl. 7.40 – 10.00 675 4 80 95
Næstved Chr. Winthersvej Fredag kl. 16.36 – 18.06 103 0 50
Næstved Rådmandshaven Fredag kl. 19.14 – 23.14 658 55 50 83 7 klip
Næstved Skyttemarksvej Lørdag kl. 14.05 – 15.15 170 3 50 67
Næstved Havnegade Lørdag kl. 16.11 – 20.11 470 19 50 75 3 klip
Tappernøje Sydmotorvejen Fredag kl. 10.52 – 13.45 1085 13 130 160 .
Glumsø Sandbyvej Torsdag klokken 4.30-10.39 517 69 50 km/t 73 km/t Tre klip
Glumsø Sorøvej Onsdag klokken 11.01-13.43 76 14 50 km/t 81 km/t Fire klip
Glumsø Sorøvej Onsdag klokken 14.19-16.47 108 7 50 km/t 76 km/t To klip
Holme-Olstrup Landevejen Tirsdag klokken 13.46-19.58 3730 80 80 km/t 120 km/t Fire klip
Næstved Gavnøvej Tirsdag klokken 14.05-17.07 263 4 50 km/t 67 km/t
Næstved Vordingborgvej Tirsdag klokken 18.05-20.05 309 12 60 km/t 83 km/t Et klip
Glumsø Skelbyvej Mandag klokken 11.09-13.46 268 23 70 km/t 93 km/t  
Herlufmagle Helgesvej Mandag klokken 7.42-10.22 131 7 40 km/t 57 km/t To klip
Næstved Fensmarkvej Mandag klokken 16.54-18.24 82 3 60 km/t 76 km/t
Næstved Havnegade Mandag klokken 19.29-22.20 456 10 50 km/t 79 km/t Et klip
Glumsø Skelbyvej Fredag kl. 13.57 – 17.25 765 11 70 98 1 klip
Næstved Sorøvej Fredag kl. 18.12 – 19.55 96 4 60 77
Næstved Ringstedgade Fredag kl. 16.53 – 22.58 762 10 50 69 1 klip