Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2024/11/04 til 2024/11/12.

HERLUFMAGLE: Drenge skød med softguns på åben gade
Politiet blev søndag ved 15-tiden kaldt ud til Herlufmagle, hvor anmeldelsen gik på, at en mand var set med en pistollignende genstand. Patruljen fandt forholdsvis hurtigt frem til, hvad det drejede sig om: To drenge på hhv. 14 og 15 år gik rundt på åben gade og skød på hinanden med softgunpistoler. Det skal man ikke gøre, for det gør en masse mennesker utrygge. Derfor blev den 15-årige sigtet efter ordensbekendtgørelsen, og drengenes forældre og de sociale myndigheder blev underrettet.

NÆSTVED: 15-årig på hurtig knallert
Færdselspolitiet standsede tirsdag klokken 12.30 en 15-årig dreng, der kom kørende på knallert i Grønnegade. Knallerten virkede til at være konstruktivt ændret, så den blev taget med til politistationen i til kontrol, og her viste det sig, den kunne køre en hel del hurtigere end tilladt. Derfor blev den 15-årige sigtet for at køre på en ulovlig knallert, og hans værger blev underrettet om sagen.

NÆSTVED: 34-årig truede politiet
En 34-årig mand fra Næstved måtte tilbringe nogle timer i detentionen natten til lørdag. Han blev anholdt fredag klokken 23.00 i Ramsherred i Næstved, hvor han var noget opfarende og ikke var i stand til at tage vare på sig selv. Politibetjentene forsøgte at få den 34-årige til at falde til ro, men han kvitterede med at sende en stribe upassende gloser efter dem, og han gjorde kraftigt modstand, da han blev anholdt. Den 34-årige blev sigtet for at true og for at lægge hindringer i vejen for politiet og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Efter at være dampet lidt af, blev den 34-årige løsladt igen klokken 3.33.

NÆSTVED: Efterlyser vidner efter overfald
En 14-årig dreng fra Næstved var lørdag klokken 22.04 udsat for et overfald på Åderupvej i Næstved. Det skete ud for et motionscenter, hvor den 14-årige blev standset af et par andre drenge, som ankom på et elløbehjul. Den ene tog kvælertag på den 14-årige og den anden gav ham et slag i ansigtet med flad hånd. Herefter lykkedes det den 14-årige at stikke af på sit elløbehjul, og på Vordingborgvej fik han hjælp af en forbipasserende hundelufter, som tilkaldte politiet.

NÆSTVED: Havde kniv med på gaden
Et vidne anmeldte tirsdag eftermiddag, at der gik en mand på Erantisvej med et våben, og en politipatrulje rykkede ud til stedet. Her fandt politibetjentene en 58-årig mand fra lokalområdet, som havde en kniv i bukselinningen samt et økseskaft og to petanquekugler med sig. Den 58-årige blev anholdt klokken 17.42 og sigtet for overtrædelse af knivloven og våbenloven. Den sigtede blev afhørt på politistationen og løsladt klokken 22.12 efter afhøring.

NÆSTVED: Larm og for høj hastighed
En 20-årig mand fra Næstved kom fredag omkring klokken 18.30 kørende på Jørgen Jensens Vej i Næstved. Det gik lidt hurtigt, og da han accelererede, larmende hans bil unødigt meget. Den 20-årige blev kort efter standset af politiet. Han var blevet målt til at køre hurtigere end de 50 km/t, der er tilladt, så han blev sigtet for en hastighedsoverskridelse og for, at hans bil fremkaldte unødig støj. Han står nu til en bøde for de to færdselslovsovertrædelser.

NÆSTVED: Sigtet for hashrygning
Lørdag klokken 21.55 fik politiet en anmeldelse om, at der stod nogle mænd og røg noget, der muligvis hash, på Præstøvej i Næstved. En politipatrulje kørte forbi, og betjentene traf tre mænd i alderen 18-21 år. Der lugtede en hel del af hash på stedet, og det viste sig, at den ene – en 19-årig mand fra Næstved – havde en lille pose med 1,5 gram hash på sig. Hashen blev konfiskeret, og den 19-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Sigtet for salg af stoffer
Politiet tjekkede mandag eftermiddag en 20-årig mand på Østre Ringvej i Næstved. Den 20-årige viste sig at have 3,6 gram kokain fordelt i seks små poser, et kontant beløb og en telefon på sig. Derfor blev han anholdt klokken 13.05 og sigtet for salg af narkotika. Det overvejes i øjeblikket, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør i retten.

NÆSTVED: Stjal elværktøj fra byggemarked
Politiet fik fredag morgen en anmeldelse fra et byggemarked i Næstved om, at et par medarbejdere var fulgt efter nogle kunder, der var under mistanke for at have stjålet fra forretningen. Af overvågningsbillederne fremgår det, at to mænd stopper noget elværktøj i en rygsæk sammen med noget arbejdstøj, men de betaler ikke for varerne. Det lykkedes den ene butikstyv at stikke af, men den anden blev anholdt klokken 8.30 og sigtet for butikstyveri. Der var stjålet varer for godt 14.000 kroner, men de blev tilbageleveret til byggemarkedet. Det var en 30-årig udenlandsk mand, der blev anholdt, og han blev afhørt på politistationen i Næstved, inden han blev løsladt igen klokken 12.45.

NÆSTVED: Stjal taske fra cykelkurv
Politiet fik torsdag formiddag en anmeldelse om, at en tyv havde set sit snit til at stjæle en taske fra en cykelkurv på Marskvej i Næstved. Der var blandt andet en iPad med oplader i tasken, som kun ganske kortvarigt var ladt ude af syne. Vidner udpegede en mand, som sad ved nogle buske i Toldbodgade, og lige ved siden af ham lå der en iPad. Det var en 37-årig udenlandsk mand, der blev anholdt klokken 8.46 og sigtet for tyveriet. Opladeren til iPaden dukkede op i hans lomme, og den 37-årige blev derefter afhørt på politistationen i Næstved, inden han blev løsladt igen klokken 16.00. Den 37-årige fik en bøde på 5.000 kroner, hvortil kommer et bidrag til Offerfonden på 500 kroner.

NÆSTVED: To 17-årige på samme elløbehjul
Politiet standsede fredag klokken 21.14 to 17-årige fyre, der kom kørende på samme elløbehjul i Ringstedgade i Næstved. Ikke nok med, at de delte transportmidlet, de havde heller ikke en godkendt cykelhjelm på. Derfor blev de begge sigtet for overtrædelse af – som det hedder i færdselsloven – reglerne om små, motoriserede køretøjer.

NÆSTVED: Ville bare nyde udsigten
En borger anmeldte fredag klokken 5.20, at der sad en person på øverste etage i p-huset på Grønvej, og at han sad med benene ud over murværket. Redningsberedskabet blev tilkaldt for det tilfælde, at manden havde i sinde at gøre skade på sig selv, og togtrafikken blev også kortvarigt standset. Da en politipatrulje nåede frem til stedet, fandt betjentene en 22-årig mand fra lokalområdet, og han forklarede, at han bare ville sidde og nyde udsigten og bestemt ikke havde til hensigt at springe ud. Den 22-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev bortvist fra p-huset.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Lindeparken Onsdag klokken 3.56 Kontanter  
Fuglebjerg Flemstoftevej Fredag den 18. oktober – lørdag den 2. november To MacBook Pro og forskellige møbler  
Næstved Ringstedgade Fredag kl. 19.52 Intet  
Tappernøje Hovedvejen 26/10 – 1/11 Lamper og smykker  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Næstved Farimagsvej Søndag kl. 9.00 – 11.15 12 køretøjer standset – alle havde tingene i orden.  
Næstved Østre Ringvej Søndag kl. 12.00 – 14.30 24 køretøjer standset – alle havde tingene i orden.  
Næstved Anemonevej Onsdag klokken 11.35 51-årig mand fra Næstved Narkokørsel og kørsel uden førerret. Den 51-årige blev også sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring
Næstved Industrivangen Mandag klokken 12.20 45-årig mand fra Haslev Narkokørsel
Næstved Jørgen Jensensvej Fredag kl. 18.00 – 18.50 En person blev sigtet for at overskride hastighedsgrænsen og for at lave unødig støj, og en anden blev sigtet for at køre uden lys.  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Glumsø Skelbyvej Mandag klokken 11.04-16.44 958 44 70 km/t 105 km/t Tre klip
Næstved Kanalvej Mandag klokken 12.24-13.46 70 2 50 km/t 91 km/t En betinget frakendelse
Næstved Ringstedgade Mandag klokken 9.03-11.11 601 24 50 km/t 74 km/t To klip
Næstved Ring Syd Fredag kl. 7.45 – 12.30 456 59 50 73 1 klip
Glumsø Søpark Alle Torsdag klokken 16.42-17.l42 14
Næstved Slagelsevej Torsdag klokken 10.02-13.02 544 27 50 km/t 68 km/t
Næstved Præstø Landevej, Fårup Torsdag klokken 18.48-21.55 358 18 80 km/t 121 km/t To klip
Herlufmagle Helgesvej Tirsdag klokken 12.15-13.42 57 2 40 km/t 55 km/t
Herlufmagle Spragelsevej, Spragelse Tirsdag klokken 7.29-11.36 270 22 60 km/t 102 km/t Tre klip og en betinget frakendelse
Fuglebjerg Rejnstrupvej Mandag klokken 7.46-9.11 58 5 60 km/t 91 km/t Et klip
Glumsø Sorøvej Mandag klokken 9.50-11.35 33 4 50 km/t 66 km/t
Fuglebjerg Slagelsevej Søndag kl. 18.12 – 19.44 310 8 80 101
Herlufmagle Skelbyvej Fredag kl. 17.23 – 19.45 223 10 80 124 2 klip
Herlufmagle Suså Landevej Lørdag kl. 13.41 – 16.21 633 23 70 99 1 klip
Holme-Olstrup Landevejen Søndag kl. 13.38 – 17.07 2080 26 60 87 1 klip
Næstved Præstø Landevej Lørdag kl. 17.12 – 19.47 543 41 50 89 2 klip og 1 betinget frakendelse
Sandved Hovedgaden Fredag kl. 14.18 – 16.18 78 20 40 62 4 klip