Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2023/04/28 til 2023/05/09.

 

NÆSTVED: 22-årig havde hash
Politiet standsede mandag klokken 21.00 en 22-årig mand fra Karrebæk på Valmuevej i Næstved. Den 22-årige havde en klump hash på 2,6 gram på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Cykeltyv blev standset lige uden for politistationen
En 56-årig mand fra Sønder-Omme blev lørdag klokken 07.40 standset, efter han havde set sit snit til at stjæle en ulåst cykel ud for Parkvej 48. Uheldigvis for den 56-årige er politistationens adresse Parkvej 50 – altså nabobygningen til forbrydelsens arnested. Hertil kom, at den 56-åriges tråd var så kraftfuldt (- eller cyklen i så dårlig stand) at kæden prompte røg af, så cyklen blev efterladt i en hæk – allerede inden flugten var succesfuldt gennemført. Manden blev sigtet for cykeltyveri og begav sig videre, nu på gåben.

NÆSTVED: Glemte sin pung … med rygebart indhold
Onsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at der var fundet en pung med kontanter og personlige papirer ved en butik i Næstved. Kort efter anmeldelsen vendte finderen tilbage til politiet, for nu stod pungens ejer ved forretningen, og han ville gerne have sin pung udleveret. Politiet kørte forbi stedet, for der var ikke bare kontanter i pungen, men også 17,5 gram hash. Ejermanden – en 56-årig mand fra byen – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og fik herefter sin pung, bortset fra hashen, som blev konfiskeret.

NÆSTVED: Sigtet for salg af hash
Ved en ransagning hos en 45-årig mand fra Næstved blev der torsdag eftermiddag fundet en pose med tre kg hash. Den 45-årige blev anholdt klokken 16.17 sammen med en 58-årig kvinde, der var på stedet, og de er begge sigtet for salg af ulovlige stoffer. De to anholdte blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 20.38.

NÆSTVED: To på én knallert væltede over kantsten
En politipatrulje kørte torsdag klokken 17.00 i Næstved, og de to politibetjente i bilen så en knallert med to personer på. Knallertkøreren ville ikke umiddelbart standse, så politiet fulgte efter, men på Galaksevej ramte knallerten kantstenen med lav hastighed og væltede. Det var to 15-årige drenge, der kørte på knallerten, og de blev begge sigtet for overtrædelse af færdselsloven.

NÆSTVED: Ung narkohandler
En 16-årig ung fyr fra lokalområdet blev lørdag klokken 22.30 standset af politiets patrulje i Grønnegade i Næstved. Han var narkopåvirket og blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Da den unge mand blev visiteret, fandt betjentene en stor dolk, 2.000 kroner samt 17 gram kokain fordelt i små salgsposer. Den 16-årige erkendte narkosalg og blev efter endt afhøring afhentet af sine forældre ud på natten.

TAPPERNØJE: Vakst vidne førte til anholdelse af kvindelig tyv
En mand var i går aftes klokken 22.28 vidne til, at en kvindelig bilist svingede ind på en benzintak ved Bårse, hvor hun stjal en blomsterdekoration fra en udstilling. Manden fulgte efter kvinden i sin bil, mens han tilkaldte politiet. Kvinden kørte på motorvejen og fortsatte sydpå. Men på grund af det mandlige vidnes gode instruktioner til politiet, gik der ikke længe før kvinden var standset. Det drejer sig om en 24-årig kvinde fra Hvidovre. Hun blev anholdt og sigtet for tyveri, for kørsel i påvirket tilstand og efter lov om euforiserende stoffer, da betjentene fandt hash i bilen.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Herlufmagle Industrivej Lørdag kl. 12.30 – søndag kl. 16.50 Vides endnu ikke  
Næstved Snerlevej Torsdag kl. 11.00 – 18.30 Kontanter, ure, parfumer, tablets  
Næstved Møllevænget, Bistrup Tirsdag klokken 6.00-19.30 En pc af ukendt mærke  
Fuglebjerg Sandvedvej Søndag kl. 13.30 – torsdag kl. 13.45 Ur og porcelæn  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Menstrup Marvedevej Onsdag klokken 17.00-17.30 Fire køretøjer blev standset og kontrolleret: Ingen sager  
Næstved Onsdag klokken 17.00-18.30 Kontrol sammen med Motorstyrelsen: Førerne af en varebil og en personbil blev pålagt en afgift fra Motorstyrelsen  
Næstved Næstelsø Præstemark Kl. 14.34 19-årig mand fra Korsør Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Fuglebjerg Rejnstrupvej Kl. 5.56 – 11.56 550 44 60 km/t 95 km/t 7 klip
Næstved Slagelsevej Onsdag klokken 16.19-23.00 889 63 50 km/t 76 km/t Otte klip
Mogenstrup Præstø Landevej Mandag klokken 20.04-23.04 350 6 60 km/t 81 km/t
Næstved Vordingborgvej, Stenstrup Mandag klokken 16.27-19.27 517 13 70 km/t 101 km/t Et klip
Næstved Præstø Landevej Fredag 18.38-01.00 980 34 60 87 5 klip
Næstved Vordingborgvej Lørdag 18.27-01.10 846 45 60 101 3 klip
1 betinget frakendelse
Tappernøje Strandvejen Søndag 13.41-20.00 356 26 50 79 5 klip
Tappernøje Hovedvejen Kl. 6.01 – 9.25 313 10 50 km/t 61 km/t