Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2023/04/17 til 2023/04/25.

NÆSTVED: Butikstyv havde hash i lommen
Klokken 17.29 blev to butikstyve standset i deres forehavende i en dagligvarebutik på Slagelsevej i Næstved. Det blev de noget ophidsede over og politiet blev tilkaldt. En 33-årig mand fra Fuglebjerg havde tre klumper hash i lommerne og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

GLUMSØ: Sigtet for ulovligt arbejde
Politiet aflagde sammen med Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen et besøg på en arbejdsplads i Glumsø i en målrettet aktion mod social dumping. Der var flere udenlandske personer, der arbejdede på stedet og havde papirerne i orden, men en 31-årig kvinde, der gjorde rent iført sikkerhedsudstyr, havde ingen arbejds- og opholdstilladelse. Den 31-årige blev anholdt klokken 9.30 og sigtet for ulovligt arbejde, og hun blev afhørt af politiets udlændingekontrolafdeling på politistationen i Rødbyhavn. Hun blev løsladt igen klokken 13.30 og står nu til en bøde på 3.000 kroner.

NÆSTVED: 15-årig butikstyv med hash
Mandag klokken 13.28 fik politiet en anmeldelse fra et supermarked på Kvægtorvet om, at personalet tilbageholdt en dreng, som var gået gennem kassen med forskellige varer uden at betale for dem. Det var en 15-årig dreng fra Næstved, som havde stjålet varer for 113 kroner. Det viste sig, at han havde en klump hash på et gram på sig, så han blev sigtet for både butikstyveri og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 15-årige blev afhørt i overværelse af sin far, og de sociale myndigheder er underrettet om sagerne.

NÆSTVED: Butikstyv med hash
Onsdag klokken 16.47 blev politiet kaldt til et supermarked på Kvægtorvet, hvor personalet tilbageholdt en kunde, der var mistænkt for at stjæle varer. Det var en 34-årig mand uden fast bopæl, der havde lagt både drikkevarer og slik ned en i en pose og var gået gennem kassen uden at betale for varerne. Han blev standset uden for butikken og tilbageholdt, og da politiet ankom, blev han sigtet for butikstyveri. Ved en visitation fandt politibetjentene to klumper hash på i alt 3,1 gram, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Havde stor kniv med i byen
Lørdag klokken 2.45 blev politiet kontaktet af en dørmand fra en beværtning i centrum af Næstved. En gæst, som var blevet tjekket i døren, havde vist sig have en kniv med, og derfor blev han tilbageholdt. Det var en 26-årig mand fra Vordingborg, og kniven havde en klinge på 20 cm. Den 26-årige blev anholdt klokken 2.49 og sigtet for overtrædelse af knivloven. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 4.44.

NÆSTVED: To sigtet for salg af stoffer
Efter et tip gennemførte politiet tirsdag aften en ransagning af en adresse i Næstved. Der var to mænd på henholdsvis 29 og 31 år på stedet, og der blev også fundet nogle telefoner, adskillige simkort og 120,1 gram hash. De to mænd blev anholdt klokken 17.36 og sigtet for salg af stoffer og taget med til politistationen, hvor de blev afhørt. De to mænd blev løsladt igen senere tirsdag aften.

NÆSTVED: Tre anholdt efter forsøg på manddrab
To mænd på henholdsvis 30 og 53 og en 42-årig kvinde blev tirsdag aften anholdt. Anholdelsen skete, efter at politiet klokken 21.32 fik en anmeldelse om, at en mand var blevet stukket med en kniv og slået i hovedet i en lejlighed i Næstved. Det gik ud over en 43-årig mand, som blev kørt til behandling for sine skader på sygehuset i Slagelse, hvor han fortsat er indlagt. De tre blev anholdt umiddelbart efter, og de er sigtet for forsøg på manddrab. Det overvejes i øjeblikket, om de tre anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør senere onsdag.

GLUMSØ: Sigtet for ulovligt arbejde
Politiet aflagde sammen med Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen et besøg på en arbejdsplads i Glumsø i en målrettet aktion mod social dumping. Der var flere udenlandske personer, der arbejdede på stedet og havde papirerne i orden, men en 31-årig kvinde, der gjorde rent iført sikkerhedsudstyr, havde ingen arbejds- og opholdstilladelse. Den 31-årige blev anholdt klokken 9.30 og sigtet for ulovligt arbejde, og hun blev afhørt af politiets udlændingekontrolafdeling på politistationen i Rødbyhavn. Hun blev løsladt igen klokken 13.30 og står nu til en bøde på 3.000 kroner.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Abrikosvej Torsdag klokken 12.00 – mandag klokken 0.30 En racercykel afmærket Trek Madone, smykker og sølvtøj
Næstved Hvedevænget Mandag kl. 16.00 – fredag kl. 18.00 Kontanter og smykker
Næstved Abrikosvej Torsdag kl. 12.00 – mandag kl. 0.30 Cykel, smykker og sølvtøj
Holme-Olstrup Landevejen Tirsdag klokken 8.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Sterkelsvej Tirsdag klokken 7.50-19.50 En playstation 4
Næstved Heimdalsvej Fredag klokken 15.30 – lørdag klokken 9.40 Ikke gjort op om der er stjålet noget

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Ringstedgade Mandag klokken 11.13-14.00 810 30 50 km/t 73 km/t To klip
Næstved Vordingborgvej, Stenstrup Mandag klokken 7.28-10.28 690 8 70 km/t 91 km7t
Næstved Præstø Landevej Lørdag kl. 19.31 – 23.00 594 33 60 83 2 klip
Tappernøje Smidstrupvej Lørdag kl. 16.52 – 18.52 83 4 50 64
Herlufmagle Spragelsevej, Spragelse Onsdag klokken 13.37-16.00 109 7 50 km/t 77 km/t Et klip
Næstved Slagelsevej Tirsdag klokken 18.00-22.00 430 33 50 km/t 72 km/t Tre klip
San
dved</td >
Hårslevvej, Hårslev Tirsdag klokken 16.05-17.05 12
Næstved Præstø Landevej Fredag klokken 11.39-14.00 525 7 50 km/t 68 km/t
Næstved Vordingborgvej, Stenstrup Fredag klokken 7.08-9.08 549 9 70 km/t 112 km/t To klip