Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet Maj 30, 2017 til Jun 06, 2017

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

SPRITBILISTER

Politiet fik i går et tip om, at der skulle befinde sig ulovlige stoffer på en adresse i Næstved by. Derfor ransagede flere politibetjente i går klokken 12 lejligheden, og her fandt de ganske rigtigt over 18 gram kokain og effekter, der kunne tyde på, at der blev solgt ulovlige stoffer fra stedet. En 27-årig mand blev sigtet for salg af narko og en 28-årig kvinde blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

HÆNDELSER

NÆSTVED: Indbrudstyve overraskede af naboen

Tre indbrudstyve var fredag klokken 18.43 i gang med at tage for sig af varerne på en adresse på Køgevej i Næstved, da de blev kontaktet af naboen. De tre mænd tog benene på nakken og løb fra stedet i retning af Ringstedgade. Tilsyneladende slap de af sted med en mobiltelefon. De tre mænd beskrives som følger:
A: Mand, østeuropæisk udseende, 35 år, 175-180 centimeter. Almindeligt bygget, kort, sort hår, som er studset i siderne.B: Mand, østeuropæisk udseende, 30 år, 180-185 centimeter, spinkelt bygget og med sort hår.C: Mand. østeuropæisk udseende, 30 år, 170 centimeter. Sort hår og iført langærmet trøje med grønne og hvide striber på tværs.Kender du, eller ser du en af de tre herrer eller alle tre, bedes du kontakte politiet på 1-1-4.

NÆSTVED: To sigtet for vold

En ophedet diskussion om noget fyrværkeri søndag aften mellem en 27-årig mand på den ene side og to unge mænd på hhv. 17 og 19 år på den anden førte til at den 27-årige overfaldet med flere slag på Parkvej i Næstved. Politiet blev tilkaldt og de to unge mænd blev sigtet for kvalificeret vold.

NÆSTVED: Kørte råddent i stjålet bil – 20-årig sigtet for tyveri

Mandag aften fik politiet en anmeldelse om en Renault, der kørte hasarderet i området omkring Nøddehegnet i Næstved. Politiet fandt i løbet af aftenen frem til bilen, der holdt parkeret i Nøddehegnet, og det viste sig, at den var stjålet om torsdagen fra en adresse i Appenæs. Klokken 0.04 anholdt politiet en 20-årig mand fra Nakskov, som erkendte, at han havde stjålet bilen. Den 20-årige blev sigtet for tyveri af bilen, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 1.53.

NÆSTVED: Fange på flugt

Lørdag klokken 10.25 undveg fangen Anders Hansen, da han var på ledsaget udgang til Østre Kirkegård i Næstved i forbindelse med sin mors begravelse. Han kørte fra stedet i en grå personbil af mærket Ford . Bilen var forsynet med stjålne nummerplader med nummeret BK21.046.

Lørdag klokken 10.25 undveg fangen Anders Hansen, da han var på ledsaget udgang til Østre Kirkegård i Næstved i forbindelse med sin mors begravelse. Han kørte fra stedet i en grå personbil af mærket Ford . Bilen var forsynet med stjålne nummerplader med nummeret BK21.046.Anders Hansen beskrives som mand, 34 år gammel, 183 cm høj, almindelig af bygning, rødt hår og røde skægstubbe samt blågrønne øjne. Håret er klippet kort i siderne og med en lille hestehale i nakken. Har du oplysninger om, hvor Anders Hansen opholder sig, eller andre oplysninger som kan føre til Anders Hansen, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.

NÆSTVED: Slog rude ind og truede ekskæreste

Onsdag klokken 7.17 fik politiet en anmeldelse fra en 24-årig kvinde, som fortalte, at hendes tidligere kæreste netop havde slået en rude ind i hendes lejlighed i Næstved og var kommet ind og havde truet hende. Den 24-årige var flygtet fra sin lejlighed, og politiet ankom til stedet få minutter senere. Her fandt betjentene en 26-årig mand, som blev anholdt klokken 7.35 og sigtet for husfredskrænkelse og for trusler på livet. Den 26-årige blev taget med til politistationen i Næstved og afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 12.33.

FUGLEBJERG: Væltede motorcyklist – sigtet for spritkørsel

En 55-årig mand fra Fuglebjerg blev tirsdag aften anholdt og sigtet for spirituskørsel og for ikke at have optrådt hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, som det hedder i færdselsloven. Den 55-årige kom kl. 17.24 kørende ad Sorøvej og ved rundkørselen ved Fuglebjerg ramte han “noget”. Det var altså en motorcykel med en 32-årig mand fra lokalområdet som fører. Den 32-årige røg i grøften på sin motorcykel ved uheldet, men den 55-årige fortsatte sin kørsel. Vidne kunne fortælle politiet om bilen og registreringsnummeret, og den 55-årige blev anholdt klokken 19.09 og sigtet. Den 32-årige blev kørt til sygehuset i Slagelse til behandling for sine knubs.

NÆSTVED: 27-årig sigtet for salg af narko
Politiet fik i går et tip om, at der skulle befinde sig ulovlige stoffer på en adresse i Næstved by. Derfor ransagede flere politibetjente i går klokken 12 lejligheden, og her fandt de ganske rigtigt over 18 gram kokain og effekter, der kunne tyde på, at der blev solgt ulovlige stoffer fra stedet. En 27-årig mand blev sigtet for salg af narko og en 28-årig kvinde blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Påvirket mand torpederede helleanlæg

En 31-årig mand fra Næstved bragede i går aftes klokken 23.54 ind i et helleanlæg i krydset Østre Ringgade/Kildemarksvej. Hellen og en mast med trafikregulerende sensorer måtte efterfølgende fjernes, og den 31-årige måtte en tur på skadestuen. Her fik han også taget en blodprøve, der skal underbygge politiets narkotest, som viste, at den 31-årige var påvirket. Han blev derfor anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi inviterer hermed medlemmer af pressen til dusørarrangement torsdag den 8. juni kl. 15 på Næstved Politistation, Parkvej 50.

Her vil politidirektør Lene Frank overrække dusør til borgere, som har ydet en særlig indsats til hjælp for andre borgere eller politiet.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Lærkevænget Hus Fredag klokken 16.00 – søndag klokken 11.25 Nøgler
Næstved Svalehøjen Hus Onsdag klokken 09.00 – Fredag klokken 19.00 Smykker og to ure
Næstved Køgevej Hus Fredag klokken 18.43 En mobiltelefon
Næstved Kløvervej Hus Fredag klokken 16.30 – Tirsdag klokken 19.00 Værktøj
Næstved Birkholmvej Hus Lørdag kl. 11 – mandag kl. 8.30 Vides endnu ikke