Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet Nov 23, 2016 til Nov 30, 2016.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-naestved.dk
HÆNDELSER
NÆSTVED: “Hvor er Kolding Hospital?”
Kort før frokost – klokken 11.50 lørdag – ville en 60-årig kvinde fra Næstved være venlig og hjælpe med vejanvisninger, da en mand kaldte hende hen til sin bil og bad om hjælp til at finde Kolding Hospital. Mens hun forklarede den trods alt ret lange vej fra Næstved Storcenters parkeringsplads til Kolding Hospital, sneg en anden gerningsmand sig til at gå i kvindens taske på bagsædet af hendes bil og fjerne hendes kreditkort. Hun så af gode grunde ikke gerningsmanden, men manden i bilen beskriver hun sådan her: Mand af sydeuropæisk udseende på cirka 30-35 år, almindelig af bygning, sort, kort hår og han talte engelsk. Hvis du kender, ser eller møder manden, bedes du kontakte politiet på 114.
NÆSTVED: Brand i lejlighed
Politi og brandvæsen fik fredag klokken 12.18 en anmeldelse om, at der var udbrudt brand i en lejlighed på Hvedevænget i Næstved. Lejlig
hedens mandlige beboer var i lejligheden, da branden brød ud, men blev hurtigt reddet ud af lejligheden af brandvæsnet og sendt med ambulance til Slagelse sygehus til videre behandling. Der var kraftig røg i lejligheden, da brandvæsnet ankom, men situationen kom hurtigt under kontrol. Branden var formentlig opstået i den ene side af sofaen i stuen, men brandårsagen er endnu ukendt.
NÆSTVED: “Hvor er Kolding Hospital?”
Kort før frokost – klokken 11.50 lørdag – ville en 60-årig kvinde fra Næstved være venlig og hjælpe med vejanvisninger, da en mand kaldte hende hen til sin bil og bad om hjælp til at finde Kolding Hospital. Mens hun forklarede den trods alt ret lange vej fra Næstved Storcenters parkeringsplads til Kolding Hospital, sneg en anden gerningsmand sig til at gå i kvindens taske på bagsædet af hendes bil og fjerne hendes kreditkort. Hun så af gode grunde ikke gerningsmanden, men manden i bilen beskriver hun sådan her: Mand af sydeuropæisk udseende på cirka 30-35 år, almindelig af bygning, sort, kort hår og han talte engelsk. Hvis du kender, ser eller møder manden, bedes du kontakte politiet på 114.
NÆSTVED: Graffiti-malere taget med maling
Tidligt fredag morgen fik politiet en anmeldelse fra et vidne, der fulgte efter to personer i Næstved, og som sprayede med maling på bænke, skraldespande og flere bygninger i Jernbanegade. Det var en 24-årig kvinde og en 23-årig mand, som stod med en dåse maling i hånden. Der blev optaget i alt fem anmeldelser om hærværk, som de to erkendte på stedet.
NÆSTVED: Tre sigtet for salg af ulovlige stoffer
Politiet ransagede i går en lejlighed i centrum af Næstved, fordi der var mistanke om, at der blev solgt euforiserende stoffer fra lejligheden. Der blev fundet godt 46 gram hash og en del ting, der indikerede, at der blev solgt hash fra stedet. Tre mænd blev anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer. Det drejer sig om en 19-årig fra Glumsø, en 26-årig fra Næstved og en 28-årig fra Næstved.
NÆSTVED: Betjent ramt af billardkugle
To betjente blev i går klokken 17.40 kaldt ud til Toldbodgade i Næstved for at anholde en mand, der havde stjålet varer i Netto. Manden, der er 31 år og fra byen, sad uden for butikken og råbte af folk, der gik forbi, da betjentene kom til stedet. Da den ene betjent henvendte sig til den 31-årige, svingede han en sok med en billardkugle i hovedet på betjenten, som faldt sammen på jorden. Betjenten blev kørt til sygehuset i Slagelse, hvor han blev indlagt til observation og undersøgelser. Han er nu udskrevet igen. Den 31-årige er sigtet for vold mod tjenestemand.

NÆSTVED: Sovende biltyv vækket af patrulje
Når klokken er 4.56 om morgenen, er det let at forstå, at nogen er trætte. Men hvis man er en 17-årig biltyv, der holder i en stjålet bil på en offentlig vej og med tyvekoster i bagagerummet, er det nu alligevel en kende uovervejet. Det var ikke desto mindre, hvad der skete onsdag morgen, hvor et tip fra en borger sendte en patrulje til Herlufsholm Allé i Næstved. Bilen holdt på skrå mellem vejbane og cykelsti, og den 17-årige chauffør sov meget tungt på forsædet. I bagagerummet lå en tablet og tre mobiltelefoner, som sandsynligvis stammer fra indbrud for nylig. Der lå også et par helt nye sko bag i bilen, men det er endnu uvist, hvor de stammer fra. Måske stod de rent faktisk i bagagerummet i forvejen? Den 17-årige unge mand er fra Stensved og er kendt fra tidligere biltyverier, så han blev anholdt og sigtet for biltyveri, og politiet er nu ved at undersøge, om han skal sigtes for yderligere lovovertrædelser.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Næstved | Sagasvej | Hus | Tirsdag klokken 12-13.59 | Kontanter, smykker og et ur i hvidguld af mærket Omega |
Næstved | Solbakkevej | Hus | Mandag klokken 06.30 – 14.05 | En HP bærbar computer, en Samsung tablet samt kontanter |
Næstved | Østervej | Hus | Fredag klokken 09.30 – 12.15 | En computer oplader samt kontanter |
Næstved | Plantevej | Hus | Fredag klokken 07.30 – 22.00 | Umiddelbart ikke stjålet noget |
Næstved | Fællesejevej | Hus | Fredag klokken 23.50 | 5 PH bordlamper, en PH standerlampe, en PH loftlampe, samt en Sauer jagtriffel monteret med en Zeiss kikkert |
Næstved | Plantevej | Hus | Fredag klokken 15.00 – 22.05 | Umiddelbart ikke stjålet n oget |
Karrebæksminde | Enø Kystvej | Landejendom | Mandag klokken 22.15 – tirsdag klokken 10.00 | En Aya haglbøsse, en Moghin Made haglbøsse samt kontanter |
By | Vej | Tid | Type | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Holme-Olstrup | Landevejen | Klokken 16.20-22.15 | ATK | 1426 | 55 | 60 km/t | 91 km/t | Fem klip |
Fuglebjerg | Sandvedvej | Fredag klokken 14.00 – 20.05 | ATK – bestilt færdselskontrol | 535 | 45 | 80 km/t | 119 km/t | 2 klip |
Næstved | Vordingborg Landevej | Lørdag klokken 13.30 – 20.05 | ATK | 803 | 98 | 50 km/t | 85 km/t | 8 klip og 1 betinget frakendelse |
Næstved | Skælskørvej | Søndag klokken 13.30 – 19.55 | ATK | 448 | 62 | 80 km/t | 123 km/t | 4 klip |
Sandved | Brandholtvej | Klokken 10.50-16.55 | ATK | 365 | 56 | 50 km/t | 74 km/t | Fem klip |