Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 31. august – 7. september 2016

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-naestved.dk

Vidner tilbageholdt torsdag eftermiddag en butikstyv, der var stukket af fra MR i Kindhestegade i Næstved. Det var en 28-årig mand fra Frederiksværk, som havde stjålet flere stykker tøj til en værdi af 6.600 kroner. Han blev gelejdet tilbage til butikken, og politiet blev tilkaldt. Klokken 16.21 blev den 28-årige tilkaldt og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 18.12.

HÆNDELSER

NÆSTVED: Færdselsuheld førte til vejvrede
En 20-årig mand fra Herlufmagle kørte lørdag aften klokken 23.30 ind i en forankørende bil. Passageren fra den ramte bil – en 25-årig mand fra Næstved-området – blev så vred, at han sprang ud fra bilen, gik hen til den 20-årige mands bil, smadrede ruden med albuen og tildelte den 20-årige et knytnæveslag i ansigtet. Da en patrulje kom til, blev den 25-årige mand anholdt klokken 0.32 og sigtet for vold.

NÆSTVED: Biltyv snuppet på fersk gerning
Tidlig søndag morgen klokken 5.10 opdagede en politipatrulje en ung mand, der var i færd med at skubbe en sort personbil væk fra en adresse på Banetoften i Næstved. Da han blev råbt an af betjentene, forsøgte han imidlertid at løbe væk, men han blev hurtigt indhentet. Det viste sig, at han formentlig havde forsøgt at stjæle bilen, og på sig havde han yderligere to bilnøgler til stjålne biler samt en iPhone, der ikke var hans. Så han blev anholdt og sigtet for biltyveri. Det drejer sig om en 17-årig ung mand fra Grænge.

SANDVED: Kaldte betjente for grimme ting
Søndag eftermiddag blev politiet kaldt ud til en adresse i Sandved, hvor der var nogle uenigheder mellem beboerne på stedet. Da betjentene forsøgte at løse situationen blev de verbalt overfaldet af en 39-årig kvinde, som kaldte betjentene temmelig upassende ting – bl.a. “sutteso”, hvor om meningen stadig står hen i det uvisse… Hun blev derfor anholdt og sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

NÆSTVED: Butikstyv med dyr smag
Vidner tilbageholdt torsdag eftermiddag en butikstyv, der var stukket af fra MR i Kindhestegade i Næstved. Det var en 28-årig mand fra Frederiksværk, som havde stjålet flere stykker tøj til en værdi af 6.600 kroner. Han blev gelejdet tilbage til butikken, og politiet blev tilkaldt. Klokken 16.21 blev den 28-årige tilkaldt og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 18.12.

NÆSTVED: 41-årig overfusede 61-årig og blottede sig
Politiet blev ondag klokken 20.13 kaldt til Præstøvej i Næstved, hvor en 61-årig mand fra Næstved var blevet forulempet. Den 61-årige var på vej i fodgængerfeltet over Østre Ringvej, da en anden mand pludselig kom løbende, hev ham i håret og blottede sig for ham. Politiet fandt kort efter frem til den pågældende – betjentene kunne gå efter lyden, for der kom høj musik fra hans lejlighed i nabolaget. Det var en 41-årig mand, som blev anholdt klokken 20.45 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han fik en overnatning, til han blev løsladt torsdag klokken 7.53.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Blegdammen Lejlighed Onsdag klokken 8 – lørdag klokken 14.15 Energidrik

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Karrebækvej Lørdag klokken 19.45-20.30 Bestilt færdselskontrol: En enkelt bilist blev standset og sigtet for at køre 101 km/t, hvor den højst tilladte hastighed er 80 km/t

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Nygårdsvej Klokken 7.32-12.32 ATK – bestilt færdselskontrol 382 5 50 km/t 67 km/t
Næstved Blangslevvej, Blangslev Klokken 8.06-9.50 ATK 169 45 50 km/t 80 km/t Seks klip