Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2023/02/13 til 2023/02/21.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
NÆSTVED Bil beslaglagt efter spirituskørsel
På Ringstedgade standsede politiet søndag klokken 17.10 en 29-årig mand fra Næstved, der var spirituspåvirket. Han havde ikke nogen førerret, og da det var tredje gang, han var blevet standset uden førerret, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.
NÆSTVED: 17-årig sigtet for salg af stoffer
En politipatrulje kørte torsdag eftermiddag på Snerlevej, da politibetjentene så nogle personer, der så lidt afventende ud. De fik en snak med betjentene, men særligt én person påkaldte sig politiets opmærksomhed, da han stak i løb. Han blev dog hurtigt indhentet og anholdt klokken 17.50 og for at sikre, at han blev på stedet, måtte han have håndjern på. Det var en 17-årig fyr fra Næstved, og da han blev visiteret, fandt betjentene 18 klumper hash på i alt 25,1 gram. Bagefter blev hans bopæl undersøgt, og her blev der fundet yderligere 20 små klumper hash på i alt 29,3 gram. Den 17-årige blev sigtet for salg af ulovlige stoffer og afhørt på politistationen i Næstved. Den sigtede blev løsladt igen klokken 19.00.
NÆSTVED: 48-årig mand blottede sig
Mandag formiddag anmeldte en kvinde, at hun netop havde set en mand stå ved Maglemølle, hvor han blottede sig og onanerede. På baggrund af hendes forklaring fandt politiet frem til en mand, der passede på signalementet, og som opholdt sig på en adresse i nærheden. Det var en 48-årig mand, der blev anholdt klokken 9.19 og sigtet for blufærdighedskrænkelse. Den 48-årige blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 11.44.
NÆSTVED: Flere dæk sprættet op
Ukendte gerningsmænd har på et tidspunkt fra lørdag aften til mandag formiddag punkteret flere biler, som var parkeret på Sortebrødreparkeringen i Næstved. Mandag formiddag fik politiets servicecenter fire anmeldelser fra bilister, som havde fundet deres bil med et punkteret dæk. Der er ingen spor af hærværksmændene, og politiet hører derfor gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.
NÆSTVED: Havde cannabis og kokain
Politiet kontrollerede lørdag aften en mand, der gik på Snerlevej. Det var en 31-årig mand fra Næstved, og han havde 11 små kugler med i alt 14,2 gram cannabis og 0,2 gram kokain på sig. Herefter blev den 31-årige anholdt klokken 20.35 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 22.40.
NÆSTVED: Sigtet for handel med stoffer
Politiet standsede fredag klokken 15.40 en 20-årig mand fra Næstved, som gik på gaden i Sct. Jørgens Park sammen med en 16-årig fyr. De virkede noget nervøse ved synet af politiet, og den 20-årige viste sig at have en økse med under trøjen. Han blev anholdt klokken 15.42 og sigtet for overtrædelse af våbenloven, og ved visitationen blev der fundet yderligere i alt 4,9 gram kokain og 28,4 gram cannabis fordelt i mindre poser. Den 16-årige havde ingen ulovlige genstande på sig, men den 20-årige, som også blev sigtet for salg af stoffer, blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 19.25.
NÆSTVED: Spritbilist nedlagde to Skodaer på p-plads
Fredag klokken 0.40 var der højlydt larm fra p-pladsen ved Rema1000 på Karrebækvej, hvor en lastbil var kørt ind i en parkeret Skoda Citigo. Den satte sig fast i lastbilen, og da chaufføren forsøgte at bakke sig fri, ramte han en anden parkeret Skoda, som ved manøvren blev skubbet ind i et hus. Da politiet kort efter ankom til stedet, stod lastbilchaufføren og svajede, og en alkometertest viste da også, at han havde en promille, der var et godt stykke over det tilladte. Det var en 54-årig mand fra lokalområdet, og han blev anholdt klokken 0.46 og sigtet for spirituskørsel.
NÆSTVED: To i slagsmål ved banegården
To mænd kom tidligt lørdag op at slås på Banegårdspladsen i Næstved. Det var en 21-årig mand fra Mogenstrup, der uvist af hvilken grund ragede uklar med en 38-årig mand fra Bjæverskov. De to stridshaner blev skilt ad og sendt i hver sin retning. De blev begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
NÆSTVED: To mænd anholdt og sigtet for butikstyveri
Personalet i Næstved Storcenter opdagede lørdag eftermiddag klokken 15.37, at to mænd forsøgte at stjæle flere beklædningsgenstande. Tyvene blev tilbageholdt, men de nægtede at udlevere deres ID, og de var i det hele taget ikke særlig samarbejdsvillige. Politiet blev tilkaldt, og de to mænd, der begge er 19 år og med ukendt adresse, blev anholdt og sigtet for butikstyveri.
NÆSTVED: Ville ikke forlade bus
Lørdag klokken 8.36 blev politiet ringet op af en buschauffør, der havde lidt problemer med en passager, der ikke ville betale for sin billet – og heller ikke ville stige af bussen. En politipatrulje kørte til Odensevej i Næstved, hvor bussen holdt. Her traf de den genstridige passager, der viste sig at være en 18-årig mand. Han blev i den forbindelse visiteret, og betjentene fandt 2,4 gram hash på ham. Derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
TAPPERNØJE: To spøgelsesbilister standset på Sydmotorvejen
Adskillige skræmte bilister anmeldte mandag omkring klokken 18.22, at de havde mødt ikke blot én, men to spøgelsesbilister, som kørte sydpå ad Sydmotorvejen, men i det nordgående spor. Det lykkedes at undgå færdselsuheld, men flere trafikanter måtte foretage bratte undvigemanøvrer for ikke at havne i et sammenstød. Flere politipatruljer blev sendt til motorvejen, hvor politiet fik standset de to bilister. Den ene var en 76-årig kvinde fra Holbæk og den anden en 86-årig mand fra Væggerløse. Det er endnu ikke fastslået, om der er nogen forbindelse mellem de to trafikanter, men de blev begge to sigtet for ikke at rette sig efter anvisningerne for færdslen, og den 86-årige blev også sigtet for at forvolde fare for andres liv eller førlighed. Begge biler blev beslaglagt på stedet.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Næstved | Karrebækvej | 19/2 01.00-02.00 | Smykker | |
Næstved | Kuhlaus Vej | Torsdag 10.00 – Fredag 10.00 | Tøj og elcykel | |
Næstved | Marie Bregendahls Vej | Fredag 17.30-21.25 | Smykker og PH Lampe | |
Næstved | Mågevænget | Torsdag klokken 12.00-17.50 | Ikke gjort op hvad der er stjålet | |
Næstved | Nyvej | Søndag klokken 6.15 – onsdag klokken 18.30 | Et armbåndsur | |
Næstved | Gammel Holstedvej | Tirsdag klokken 12.30-15.00 | Smykker | |
Næstved | Skovburren | 9/2-11/2 | Smykker |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Fensmark | Holmegaardsvej | Onsdag klokken 12.00-12.35 | To blev sigtet for at køre for hurtigt. Begge havde så meget fart på, at de får et klip i kørekortet, og den højeste hastighed blev målt til 77 km/t |
Næstved | – | Onsdag klokken 13.00-13.50 | En blev sigtet for ikke at give tegn, en for at svinge til venstre, selv om det var forbudt og en cyklist blev sigtet for at cykle i fodgængerfelter |
Næstved | Stenlængegårdsvej | Onsdag klokken 9.45-10.45 | Fire blev standset og sigtet for at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet. Den højst målte hastighed var 74 km/t, hvor man højst må køre 50 km/t |
Næstved | Havnegade | Onsdag klokken 19.00-23.00 | En blev sigtet for at køre for hurtigt, og en blev standset i en stjålet bil, som blev beslaglag t og til bageleveret til rette ejer |
Næstved | – | Tirsdag klokken 12.00-13.00 | En blev sigtet for at overhale, hvor der er en spærrelinje, og det giver en bøde og et klip i kørekortet |
Næstved | Vestre Ringvej | Fredag 19.10-19.46 | 2 klip for hastighed |
Sandved | Langgade | Fredag 16.40-18.00 | 2 klip for hastighed |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Herlufmagle | Helgesvej | Fredag 08.00-12.15 | 95 | 0 | |||
Næstved | Præstø Landevej | Fredag 19.46-22.00 | 258 | 12 | 60 | 103 | 1 betinget frakendelse |
Næstved | Ringstedgade | Søndag 14.55-19.30 | 835 | 13 | 70 | 93 | |
Tappernøje | Hovedvejen | Fredag 16.15-19.00 | 220 | 9 | 50 | 71 | 1 klip |
Fensmark | Stenskovvej | Torsdag klokken 8.48-12.30 | 156 | 4 | 50 km/t | 65 km/t | |
Næstved | Vordingborgvej | Torsdag klokken 19.18-1.10 | 526 | 39 | 60 km/t | 107 km/t | – |
Herlufmagle | Fensmarkvej | Onsdag klokk en 9.11- 12.00 |
118 | 2 | 80 km/t | 98 km/t | – |
Næstved | Ringstedgade | Onsdag klokken 10.31-13.31 | 898 | 42 | 50 km/t | 74 km/t | To klip |
Næstved | Kyse Bygade, Kyse | Tirsdag klokken 8.03-11.03 | 855 | 18 | 50 km/t | 67 km/t | – |
Næstved | Nygårdsvej | Tirsdag klokken 12.06-14.06 | 133 | 3 | 50 km/t | 62 km/t | – |
Næstved | Vordingborgvej, Stenstrup | Mandag klokken 7.26-9.26 | 402 | 6 | 70 km/t | 96 km/t | Et klip |
Tappernøje | Strandvejen, Bredeshave | Mandag klokken 10.39-13.39 | 186 | 16 | 50 km/t | 75 km/t | Tre klip |
Næstved | Præstø Landevej | Fredag 11.45-17.00 | 1360 | 28 | 50 | 74 | 1 kl ip |