Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2022/09/05 til 2022/09/13.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Spritbilister
To mænd blev mandag eftermiddag anholdt og sigtet for indbrud. Det skete, efter at politiet klokken 13.33 fik en anmeldelse om, at der luskede nogle uvedkommende typer omkring ved et hus på Tulipanvej i Næstved. Der var brækket en terrassedør op, og indbrudstyvene havde umiddelbart snuset omkring i hele huset. Vidner havde imidlertid set den bil, tyvene kørte i, og politiet fandt kort efter bilen, der var parkeret ved banegården i Næstved. Her hjalp vidner politiet frem til et ventende tog, som blev standset, og på toilettet fandt betjentene en 26-årig mand fra Glostrup, som blandt andet havde smykker og indbrudsværktøj med sig. Den 26-årige blev anholdt klokken 13.56 og taget med til politistationen i Næstved. På baggrund af oplysningerne om den bil, tyvene havde kørt i, fandt politiet klokken 14.27 frem til en 18-årig mand, der blev anholdt på sin bopæl i Næstved. Den 18-årige blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen først på aftenen, mens den 26-årige forventes fremstillet i grundlovsforhør senere tirsdag. Han er sigtet for flere indbrud i Næstved og for to tilfælde af databedrageri, og politiet skal nu afdække, om han kan sættes i forbindelse med andre indbrud.
Politiet blev mandag klokken 14.37 kaldt til Torvet i Nykøbing, hvor en mand var højtråbende og truende. Det var en 52-årig mand fra byen, som blev anholdt klokken 15.38 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt igen klokken 17.00, men kort efter klokken 18.00 påkaldte den 52-årige sig igen opmærksomheden på Torvet. Han var fuld og råbende, og han havde en hund med, som ikke var i snor. For at få ro på stedet, blev den 52-årige anholdt igen klokken 19.00 og endnu en gang sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og hundeloven. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han tilbragte en nat i detentionen, inden han blev løsladt igen klokken 6.17.
Fredag klokken 14.10 så to politibetjente, der kørte på Spragelsevej i Herlufmagle en knallertkører i fuld fart, som ikke havde styrthjelm på. Derfor besluttede de at standse knalleristen, men han havde ikke lige til hensigt at stoppe og fortsatte ud over en mark. Det lykkede dog at få kontakt med ham umiddelbart efter. Det var en 16-årig fyr fra lokalområdet, og han blev sigtet for at køre uden styrthjelm og for ikke at rette sig efter politiets anvisninger. Knallerten blev taget med til politistationen til undersøgelse for konstruktive ændringer.
I forbindelse med en almindelig patruljering traf et par betjente i går klokken 22.43 en 42-årig mand fra Næstved, som befandt sig i et parkeringshus på Grønvej i Næstved. Det viste sig, at han havde lommerne fyldt med hashkugler, der var gjort klar til at kunne sælges. Derfor blev han sigtet for salg af narko.
Hændelser
Næstved: To anholdt efter indbrud
To mænd blev mandag eftermiddag anholdt og sigtet for indbrud. Det skete, efter at politiet klokken 13.33 fik en anmeldelse om, at der luskede nogle uvedkommende typer omkring ved et hus på Tulipanvej i Næstved. Der var brækket en terrassedør op, og indbrudstyvene havde umiddelbart snuset omkring i hele huset. Vidner havde imidlertid set den bil, tyvene kørte i, og politiet fandt kort efter bilen, der var parkeret ved banegården i Næstved. Her hjalp vidner politiet frem til et ventende tog, som blev standset, og på toilettet fandt betjentene en 26-årig mand fra Glostrup, som blandt andet havde smykker og indbrudsværktøj med sig. Den 26-årige blev anholdt klokken 13.56 og taget med til politistationen i Næstved. På baggrund af oplysningerne om den bil, tyvene havde kørt i, fandt politiet klokken 14.27 frem til en 18-årig mand, der blev anholdt på sin bopæl i Næstved. Den 18-årige blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen først på aftenen, mens den 26-årige forventes fremstillet i grundlovsforhør senere tirsdag. Han er sigtet for flere indbrud i Næstved og for to tilfælde af databedrageri, og politiet skal nu afdække, om han kan sættes i forbindelse med andre indbrud.
Herlufmagle: Uden styrthjelm på ulovlig knallert
Fredag klokken 14.10 så to politibetjente, der kørte på Spragelsevej i Herlufmagle en knallertkører i fuld fart, som ikke havde styrthjelm på. Derfor besluttede de at standse knalleristen, men han havde ikke lige til hensigt at stoppe og fortsatte ud over en mark. Det lykkede dog at få kontakt med ham umiddelbart efter. Det var en 16-årig fyr fra lokalområdet, og han blev sigtet for at køre uden styrthjelm og for ikke at rette sig efter politiets anvisninger. Knallerten blev taget med til politistationen til undersøgelse for konstruktive ændringer.
Karrebæksminde: 46-årig sigtet for vold
Ved en privat fest i Karrebæksminde kom to mænd natten til søndag op at diskutere. Det resulterede i, at den ene gav den anden – en 29-årig mand fra Odense – et knytnæveslag i ansigtet. Politiet blev tilkaldt, og betjentene anholdt en 46-årig mand fra Ishøj. Han blev sigtet for vold og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 5.40.
Næstved: Havde amfetamin og hash i lommen
En 23-årig mand fra Næstved er sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, efter han lørdag klokken 17,05 viste sig at have 3 gram amfetamin og 1,5 gram hash i lommerne, da han blev visiteret på Banegårdspladsen i Næstved.
Næstved: 15-årig med piller
Onsdag klokken 16.42 så en politipatrulje en 15-årig dreng på Farimagsvej i Næstved, og da han så politiet, smed han noget fra sig og løb fra stedet. Han blev dog løbet op, og politibetjentene fandt to pakninger med i alt 20 stærke smertestillende tabletter, som er receptpligtige. Pillerne blev konfiskeret, og den 15-årige blev sigtet for overtrædelse af lægemiddelloven, da han ikke havde nogen recept til pillerne.
Næstved: Hamplanter bag skuret
En borger fulgte efter en bortløben kat ind på en adresse i Næstved. Bag et skur stod fire 1 ½ meter høje hampplanter, endda hegnet pænt ind. Hampplanterne er nu høstet, men ikke af gartneren – derimod af politiets patrulje – og de er siden blevet destrueret.
Tappernøje: Lastbil tabte dele fra lasten på motorvejen
En bilist anmeldte torsdag klokken 11.25, at hans bil var blevet ramt af forskellige genstande, der fløj af ladet på en lastbil, som kørte foran ham på Sydmotorvejen. Der var kommet stenslag i forruden. En politipatrulje rykkede ud og kom kort tid senere til at køre bag lastbilen, og der hvirvlede små stykker rust fra jernbjælker, som lå på ladet. Vogntoget blev standset ved Tappernøje, og føreren – en 44-årig mand fra Ringe – blev sigtet for ikke have sikret lasten korrekt.
Næstved: 29-årig sigtet for vold
En mand blev i går eftermiddags slået i hovedet af en anden mand, mens han sad i sin bil, der var parkeret på Gramsvej i Næstved. Manden måtte en tur på skadestuen til behandling for sine skader. Ud fra vidneudsagn fandt politiet senere på dagen frem til en 29-årig mand fra Næstved, som blev anholdt og sigtet for vold.
Næstved: På stjålne nummerplader uden kørekort
Torsdag klokken 2.48 standsede politiet en bilist på Landevej ved Villa Galinavej uden for Holme-Olstrup. Det var en 33-årig mand fra Borup, der imidlertid var frakendt førerretten. De nummerplader, der sad på bilen, var stjålet fra en anden bil, og bilen viste sig slet ikke at være hverken indregistreret eller forsikret. Den 33-årige var efterlyst til fogedretten, så derfor blev han anholdt og overgivet til Midt- og Vestsjællands Politi. Ved visitationen af den anholdte fandt politiet 5,5 gram amfetamin, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for overtrædelse af færdselsloven.
Næstved: Hash gjort klar til salg
I forbindelse med en almindelig patruljering traf et par betjente i går klokken 22.43 en 42-årig mand fra Næstved, som befandt sig i et parkeringshus på Grønvej i Næstved. Det viste sig, at han havde lommerne fyldt med hashkugler, der var gjort klar til at kunne sælges. Derfor blev han sigtet for salg af narko.
Næstved: Havde kokain og hash
Politiet standsede mandag klokken 19.20 en 21-årig mand uden fast bopæl på Hvedevænget i Næstved. Det viste sig, han havde syv små poser med i alt 4,7 gram kokain, en klump hash og nogle kontanter på sig. Den 21-årige blev anholdt klokken 19.25 og sigtet for salg af stoffer, og han blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved. Den 21-årige blev løsladt igen klokken 21.59.
Næstved: 32-årig sigtet for at sælge stoffer
Politiet fik fredag en anmeldelse om, at der muligvis foregik noget lyssky handel med stoffer ved tunnelen på Snerlevej. En politipatrulje ankom til stedet, hvor betjentene bemærkede en mand, som dog forsøgte at stikke af, da han så politiet. Han kom kun nogle meter, så var han løbet op, men undervejs havde han tabt nogle pengesedler og nogle små kugler i aluminiumsfolie. Det var en 32-årig mand uden fast bopæl, og han blev anholdt klokken 19.44 og sigtet for salg af stoffer. Politiet fandt 16 kugler med i alt 21,5 gram hash, 2,1 gram kokain og nogle kontanter, og den 32-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved. Han blev løsladt igen klokken 8.52 lørdag morgen.
Næstved: Havde bushammer i tasken
Politiets patrulje blev natten til søndag klokken 03.35 kaldt til Jernbanegade, hvor to grupperinger ifølge en anmelder var ved at komme op at slås. Det var nu blot en ophidset diskussion, der fandt sted, da betjentene ankom, men en af deltagerne forsøgte at gå fra stedet, da han så politiet. Det viste sig, at det var, fordi han havde en bushammer i sin taske. Den 21-årige mand fra Askeby blev sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Næstved: Ville ikke lade være med at ryge
En 26-årig mand fra Næstved blev bedt om at lade være med at ryge indenfor på et værtshus på Ramsherred søndag klokken 03.55. Det nægtede han og var truende over for personalet, der måtte have politiets hjælp. Manden nægtede at forlade området og modsatte sig kraftigt, da han blev anholdt. Manden blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, for at lægge hindringer i vejen for politiet og for overtrædelse af restaurationsloven. Manden har nu forbud mod at komme på værtshuset på Ramsherred.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Glumsø | Stendyssevej | Mandag klokken 9.00-14.45 | Kontanter i danske kroner og udenlandsk valuta | |
Glumsø | Stendyssevej | Mandag klokken1 5.50 | Ikke umiddelbart stjålet noget | |
Glumsø | Vibevej | Mandag klokken 10.30-12.45 | Ikke gjort op hvad der er stjålet | |
Næstved | Tulipanvej | Mandag klokken 13.33 | Ikke gjort op hvad der er stjålet | |
Fuglebjerg | Vibevænget | Onsdag kl. 23 – torsdag kl. 8.30 | Kontanter og hævekort | |
Fuglebjerg | Duevænget | Onsdag kl. 21.55 – torsdag kl. 5.30 | Intet | |
Karrebæksminde | Mikkelhøj | Torsdag kl. 2.58 | Smykker | |
Næstved | Drejøvej | Mandag kl. 16.45 – torsdag kl. 20.40 | Vides endnu ikke | |
Næstved | Refsnæsvej | Tirsdag klokken 13.30-19.30 | Et armbåndsur af ukendt mærke og en pyntenål | |
Næstved | Enebærvænget | Tirsdag kl. 18.08 | Vides endnu ikke | |
Herlufmagle | Gartnervænget | 03.15 | Kontanter | |
Næstved | Johanne Korchs Vej | Lørdag 12.00 – søndag 12.50 | Ukendt |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Næstved | – | Mandag klokken 15.30-17.00 | Fem blev standset og sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, og alle fem får et klip i kørekortet |
Næstved | Flere steder | Søndag 21:15 – 22:15 | 35 køretøjer standset – ingen sager |
Næstved | Erantisvej | Kl. 12.30 – 14.10 | To kom kørende på el-løbehjul uden hjelm – det blev de noteret for. Desuden blev en sigtet for at køre i påvirket tilstand og efter lov om euforiserende stoffer. |
Næstved | Flere steder | Kl. 13.45 – 14.45 | Alle kørte pænt. |
Næstved | – | Onsdag klokken 15.30-17.30 | Ingen sager |
Næstved | Havnegade | Lørdag 17.44-17.55 | 18 biler kontrolleret – ingen sager |
Næstved | Ramsherred | Søndag 03.00-04.00 | 4 biler kontrolleret – ingen sager |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Fensmark | Holmegårdsvej | Fredag 18:38 – 20:38 | 70 | 2 | 40 | 58 | 1 klip |
Næstved | Havnegade | Fredag 22:27 – 01:10 | 304 | 13 | 50 | 74 | 1 klip |
Næstved | Præstø Landevej | Lørdag 18:31 – 20:31 | 273 | 3 | 60 | 74 | |
Næstved | Præstø Landevej | Lørdag 20:52 – 01:00 | 299 | 38 | 50 | 76 | 5 klip |
Næstved | Ringstedgade | Søndag 19:14 – 22:00 | 410 | 51 | 50 | 69 | 1 klip |
Næstved | Vordingborgvej | Søndag 15:26 – 18:27 | 484 | 11 | 70 | 90 | |
Næstved | Chr. Winthersvej | Kl. 15.36 – 17.36 | 151 | 3 | 50 | 63 | – |
Næstved | Ringstedgade | Kl. 18.24 – 22.05 | 530 | 24 | 50 | 71 | 4 klip |
Næstved | Østre Ringvej | Tirsdag kl. 14.13 – 17.13 | 1841 | 19 | 60 km/t | 77 km/t | – |