Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2022/05/27 til 2022/06/07.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Spritbilister

Politiet blev torsdag klokken 15.08 kaldt til en adresse i Næstved, hvor en 34-årig kvinde netop var blevet truet af sin ekskæreste. Han havde taget fat i hende og truet med at slå hende ihjel, inden han forsvandt igen. Politiet fandt frem til ham på en adresse i byen, hvor beboeren i første omgang afviste, at han var, men det viste sig, han opholdt sig i køkkenet. Det var en 36-årig mand, som blev anholdt klokken 21.37 og sigtet for vold. Han blev taget med til politistationen i Næstved, og det overvejes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør senere fredag.

En 19-årig mand gik onsdag eftermiddag sammen med sin kæreste ad Vordingborgvej mellem Rønnede og Tappernøje, da en mand pludselig kom ud fra en ejendom og råbte efter dem. Uden varsel eller nogen påviselig grund slog han ud efter den 19-årige, som blev ramt i ansigtet af et knytnæveslag. Da politiet kort efter ankom til stedet, anholdt betjentene gerningsmanden, en 52-årig mand fra lokalområdet, klokken 18.15. Han blev sigtet for vold og taget med til afhøring på politistationen i Næstved, hvor han imidlertid nægtede at udtale sig. Han blev løsladt igen natten til torsdag klokken 1.06.

Efter nogle forudgående smågnidninger med en anden mand blev en 53-årig mand fra Rønnede onsdag aften slået ned med et knytnæveslag. Det skete på Butikstorvet i Rønnede. På baggrund af vidneforklaringer anholdt politiet klokken 23.42 en 35-årig mand fra Rønnede, som opholdt sig i nærheden. Han blev sigtet for vold og taget med til afhøring på politistationen i Næstved. Efter afhøring blev den 35-årige løsladt klokken 2.44, og han er fortsat sigtet i sagen.

Hændelser

Næstved: Lørdag klokken ca. 18 kørte en 44-årig mandlig bilist op bag i en anden bil, der holdt for rødt i krydset ved Skyttemarksvej og Østre Ringvej i Næstved. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade ved sammenstødet. Politiet blev tilkaldt og betjentene alkometertestede den 44-årige. Det viste sig, at hans promille var så høj, at hans kørekort blev inddraget på stedet, og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Næstved: Ville ikke fortælle hvem de var
Politiet traf natten til lørdag klokken 1.42 en noget opfarende mand på Jernbanegade i Haslev. Manden ville ikke fortælle, hvem han var, og derfor blev han anholdt og sigtet efter retsplejeloven. På politistationen fandt betjentene ud af, at han var en 23-årig mand fra Store-Heddinge. Det samme scenarie gentog sig flere gange i Næstved: Natten til lørdag klokken 2.19 ville en 24-årig mand fra Lundby ikke fortælle, hvem han var, da et par betjente traf ham på Ramsherred i Næstved med noget hvidt pulver i en pose. Han blev anholdt og sigtet efter retsplejeloven og efter lov om euforiserende stoffer.Natten til søndag traf politiet nogle temmelig larmende mænd på Ramsherred i Næstved, som af en eller anden grund ikke ville fortælle, hvem de var. Og det har man faktisk pligt til, når politiet spørger. Derfor blev de begge anholdt og sigtet efter retsplejeloven. Ret hurtigt fandt betjentene ud af, at det drejede sig om en 29-årig mand fra København og en 22-årig mand fra Næstved. Den 22-årige fik desuden en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han havde viftet lige lovligt kraftigt med den midterste finger. En 17-årig mand fra Næstved blev standset af politiet ved Vandtårnet på Østre Ringvej søndag klokken 16.59. Han ville heller ikke opgive sit navn. Så den 17-årige blev derfor anholdt og sigtet efter retsplejeloven og transporteret til Næstved Politigård. I en bæltetaske fandt patruljen bl.a. 18 gram hash, og den 17-årige blev også sigtet for narkosalg.

Næstved: Mand varetægtsfængslet sigtet for trusler
I torsdags blev politiet kaldt til en adresse i Næstved, hvor en kvinde var blevet truet af sin ekskæreste. Han havde taget fat i hende og truet med at slå hende ihjel. Det var en 36-årig mand, som blev anholdt klokken 21.37 sigtet for vold og trusler. Da det bestemt ikke var første gang, at han var kommet med lignende trusler, blev han fredag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 15. juni.

Næstved: Kørekort inddraget
Lørdag klokken ca. 18 kørte en 44-årig mandlig bilist op bag i en anden bil, der holdt for rødt i krydset ved Skyttemarksvej og Østre Ringvej i Næstved. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade ved sammenstødet. Politiet blev tilkaldt og betjentene alkometertestede den 44-årige. Det viste sig, at hans promille var så høj, at hans kørekort blev inddraget på stedet, og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Næstved: Truede ekskæresten
Politiet blev torsdag klokken 15.08 kaldt til en adresse i Næstved, hvor en 34-årig kvinde netop var blevet truet af sin ekskæreste. Han havde taget fat i hende og truet med at slå hende ihjel, inden han forsvandt igen. Politiet fandt frem til ham på en adresse i byen, hvor beboeren i første omgang afviste, at han var, men det viste sig, han opholdt sig i køkkenet. Det var en 36-årig mand, som blev anholdt klokken 21.37 og sigtet for vold. Han blev taget med til politistationen i Næstved, og det overvejes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør senere fredag.

Herlufmagle: Anholdt efter vold
Politiet blev torsdag klokken 2.31 kaldt til en adresse i Herlufmagle, hvor en mand var blevet slået ned. Det var en 44-årig, der – tilsyneladende i forbindelse med et pengespørgsmål – havde fået flere slag med bådet knytnæver og et koben. Den 44-årige blev kørt til behandling på sygehuset i Slagelse, og politiet anholdt kort efter den formodede gerningsmand på stedet. Der er tale om en 66-årig mand fra lokalområdet, som blev sigtet for kvalificeret vold. Han blev taget med til politistationen i Næstved, og han fremstilles formentlig i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling senere torsdag.

HERLUFMAGLE: Anholdt efter indbrud
Ved et indbrud på en landejendom ved Tybjerg blev der tidligt onsdag morgen opdaget, at der var stjålet både dieselolie og værktøj. Politiet fandt frem til nogle af tyvekosterne på en ejendom, og her førte politiets efterforskning frem til anholdelsen af en 33-årig mand. Han er sigtet for indbruddet, og det overvejes i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør senere onsdag.

Næstved: Lavede hjulspin

Efter nogle henvendelser til politiet om at der var meget larm fra nogle biler i Rådmandshaven i Næstved var en patrulje lørdag aften klokken 19.55 forbi området. Her var der en 49-årig mand, der gassede sin bil voldsomt op og lavede hjulspin. Han blev sigtet for generende og forstyrrende kørsel.

Næstved: 25-årig sigtet for salg af narko
Synet af en politibil fik lørdag eftermiddag en mand til at sætte i løb på Østre Ringvej i Næstved. Det vakte politibetjentenes opmærksomhed, for det så ikke ud til at være opvarmning til Royal Run, så betjentene fulgte efter manden, der blev standset på Tropavænget. Det var en 25-årig mand uden fast bopæl, og grunden til, han havde travlt med at komme væk fra politiet var sandsynligvis, at han havde 0,2 gram kokain, 0,7 gram hash og 10 sølvpapirskugler med i alt 14,1 gram hash på sig. Den 25-årige blev anholdt klokken 17.30 og sigtet for salg af ulovlige stoffer. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 19.40.

Næstved: Havde ukendt stof i lommen
Søndag klokken 00.18 standsede politiet en 17-årig ung mand, da han kom gående ad Grønnegade i Næstved. I lommerne havde han et ukendt stof fordelt i fem pølsemandsposer. Den 17-årige blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Sandved: Ville ikke oplyse sit navn
En 18-årig mand fra Fuglebjerg blev søndag klokken 00.35 fundet i en hæk på Nyvej I Sandved. Det i sig selv er jo en smule ud over det normale. Så betjentene henvendte sig til ham, og spurgte til hans navn, men det ville han ikke fortælle. Det skal man, når politiet spørger, og den unge mand blev derfor anholdt og sigtet efter retsplejeloven og taget med på stationen, hvor politiet fandt ud af, hvem han var. På turen til politistationen vendte han sin verbale vrede mod betjentene – måske over at blive vækket i hækken – og var så flittig i sin brug af skældsord, at han også blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Karrebæksminde: Flere sigtelser for overtrædelse af færdselsloven til 22-årig
Torsdag klokken 10.57 fik politiet en anmeldelse om, at en bil larmede og fræsede omkring på p-pladsen til
Netto på Karrebækvej i Karrebæksminde. En politibetjent, som i sin fritid gik i sin have i nærheden, tjekkede larmen, og det lykkedes ham at tilbageholde føreren af bilen, indtil der kom en politipatrulje. På p-pladsen er der tydelige dækspor af ottetaller rundt om to lygtepæle, og føreren af bilen – en 22-årig mand fra Gørlev – blev sigtet for generende kørsel. Det viste sig, at de nummerplader, der sad på bilen, var meldt stjålet, og at bilen derfor hverken var indregistreret eller forsikret. Den 22-årige havde også en ulovlig kniv på sig, så han blev også sigtet for overtrædelse af færdselsloven og knivloven.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Bag Bakkerne Mandag klokken 12.00-13.50 Ikke gjort op hvad der er stjålet  
Næstved Kildemarksvej Lørdag klokken 14.00-23.55 Ikke gjort op hvad der er stjålet  
Næstved Pilevej Lørdag klokken 9.30-10.30 Ikke gjort op om der er stjålet noget  
Toksværd Klokkergårdsvej Mandag klokken 11.30-20.45 Ikke umiddelbart stjålet noget  
Næstved Brandtsgade Onsdag klokken 22.30 – torsdag klokken 6.00 Porcelæns- og keramikfigurer  
Tappernøje Bækkeskov Stræde Torsdag klokken 8.45-12.10 Smykker, en iPad, cigaretter, parfume og personlige papirer  
Næstved Bakkemosevej Søndag klokken 9.00 – tirsdag klokken 15.05 Værktøj  
Næstved Slagelsevej 24/5 – 30/5 Kap-geringssav og gulvpakker af mærket RAW  
Næstved Hvedevænget Fredag 17.45-18.45 Kontanter, ipad og mobiltelefon  
Næstved Udsigtsbakken Onsdag – lørdag Kontanter  
Næstved Odensevej Tirsdag klokken 10.00 – onsdag klokken 9.30 En PH-lampe  
Næstved Åderupvej Lørdag klokken 22.00 – søndag klokken 5.00 To bærbare pc’er af mærket Lenovo og Acer og en tablet af mærket Samsung Galaxy  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Tappernøje Mandag klokken 19.00-20.00 To blev målt til at køre så hurtigt, at det giver henholdsvis et klip og en betinget frakendelse
Næstved Havnegade Torsdag klokken 19.05-19.45 Ingen sager

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Præstø Landevej Fredag klokken 21.10-1.00 317 33 50 km/t 76 km/t To klip
Næstved Rinstedgade Søndag klokken 14.09-20.09 1400 202 50 km/t 95 km/t Fire klip og tre betingede frakendelser
Næstved Slagelsevej Lørdag klokken 17.39-20.02 263 42 50 km/t 78 km/t 10 klip
Næstved Vordingborgvej Mandag klokken 14.54-17.10 339 13 70 km/t 95 km/t 1 klip
Tappernøje Sydmotorvejen Mandag klokken 10.46-13.46 3300 11 130 km/t 152 km/t
Tornemark Hovedgaden Lørdag klokken 13.46-16.46 200 47 40 km/t 64 km/t 12 klip
Herlufmagle Spragelsevej 11.12-14.00 156 10 60 80 2 klip
Næstved Ringstedgade 7.29-10.29 854 58 50 70 1 klip
Næstved Østre Ringvej Kl. 10.55 – 11.55 480 2 60 km/t 78 km/t
Næstved Havnegade Fredag 5.03-8-03 272 8 50 68  
Næstved Præstø Landevej Fredag 8.35-11.35 510 36 50 73 3 klip
Næstved Østre Ringvej Fredag 15.44-16.44 406 1 60 82 1 klip
Næstved Karrebækvej Onsdag klokken 9.03-12.05 664 16 60 km/t 80 km/t

 

Foto: ABW