Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2021/04/23 til 2021/05/04.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Spritbilister

Der har været ventetid på teoriprøver efter den lange COVID-19-nedlukning. Derfor er det en ekstra og unødig belastning på systemet, når køreelever må afvises på grund af manglende coronapas. De er et krav – så husk det nu. En 22-årig mand fra Næstved måtte i går gå hjem fra teoriprøve med uforrettet sag, netop fordi han manglede et cononapas.

En ældre kvinde fik ved 10-tiden fredag formiddag stjålet sin pung op af tasken, da hun stod i en butik på Ringstedgade i Næstved. Pungen indeholdt kvindens kørekort og øvrige personlige kort samt et mindre kontantbeløb. Det samme skete for en ældre mand, der fredag middag fik stjålet sin pung, mens han handlede i et supermarked på Erantisvej i Næstved. Manden oplevede at to kvinder var gået tæt på ham inde i butikken, da pungen forsvandt. Kvinderne beskrives begge som 25-30 år, 155-160 centimeter høje, mørkhårede og iført mørke jakker og mørkeblå jeans. Oplysninger til politiet på telefon 114.

Hændelser

Næstved: Truede politimand med kniv
En 35-årig mand truede mandag aften 17.10 en politimand med kniv på en adresse i Næstved. Manden havde optrådt truende og støjende over for naboerne og da politiet blev tilkaldt kom manden ud fra et hus med en kniv i hånden. Den 35-årige blev pacificeret med peberspray og anholdt sigtet for trusler mod polititjenestemand.

Næstved: Vold mod 57-årig
Tidligt søndag morgen på Erantisvej i Næstved mødte en politipatrulje en 57-årig mand, der sad op af en mur, efter han tydeligvis havde været udsat for vold. Manden havde blod i ansigtet og havde smerter. Manden blev kørt til Slagelse Skadestue, til kontrol for sine skader. En hundepatrulje snusede sig efterfølgende frem til en lejlighed i nærheden, hvor to en 42-årig mand og en 28-årig mand blev anholdt og sigtet for vold.

Næstved: Nikkede skalle
På et udskænkningssted i Ramsherred i Næstved stødte to mænd tilfældigt sammen fredag aften. Det blev den ene så sur over, at han nikkede den anden en skalle og sparkede ham, så han måtte en tur på skadestuen. Den skallenikkende mand, der er 25 år og fra Næstved, blev anholdt og sigtet for vold, og så fik han forbud mod at komme på stedet.

Fensmark: To for hurtige knallerter
Politiet havde i går mellem klokken 14 og 16.30 en knallertkontrol på Egevej i Fensmark. I alt blev fire knallertkørere standset og deres knallerter blev kontrolleret. Det resulterede i at to drenge på 15 og 17 år blev sigtet for at have ændret deres knallerter, så de kunne køre hurtigere end tilladt. Desuden fik en bilist en sigtelse for at tale i håndholdt mobiltelefon, mens han kørte, og en blev sigtet for at mangle en nummerplade.

Næstved: Mand stjal fra patienter
Politiet fik i går klokken 16.15 en anmeldelse om at, der var flere patienter på Næstved Sygehus, der havde været udsat for tyveri. Personalet havde mistanke til en yngre mand, de havde set luske omkring, og som de først troede var en pårørende. Derfor kunne de give et godt signalement til politiet, som kort efter fandt frem til manden, der sad i et busskur i nærheden. Det drejer sig om en 42-årig mand fra Lyngby, som blev anholdt og sigtet for tyverierne.

Glumsø: Spirituspåvirket mand i bil torpederede garage og fortsatte helt ind i baghaven
Fredag aften klokken 21.07 kørte en 27-årig spirituspåvirket mand sin bil af Sandbyvej i Tyvelse ved Glumsø og torpederede en garage med så meget kraft, at bilen fortsatte ind gennem bygningen, kørte gennem et buskads og endte i baghaven til huset. Den 27-årige blev kvæstet ved ulykken og indlagt på Slagelse sygehus. Han er sigtet for spiritus og narkokørsel. Ingen andre kom til skade ved ulykken.

Næstved: Tyveri af pung i LIDL
En ældre kvinde fik ved 10-tiden fredag formiddag stjålet sin pung op af tasken, da hun stod i en butik på Ringstedgade i Næstved. Pungen indeholdt kvindens kørekort og øvrige personlige kort samt et mindre kontantbeløb. Det samme skete for en ældre mand, der fredag middag fik stjålet sin pung, mens han handlede i et supermarked på Erantisvej i Næstved. Manden oplevede at to kvinder var gået tæt på ham inde i butikken, da pungen forsvandt. Kvinderne beskrives begge som 25-30 år, 155-160 centimeter høje, mørkhårede og iført mørke jakker og mørkeblå jeans. Oplysninger til politiet på telefon 114.

Næstved: Med kokain og kniv
I forbindelse med en patruljering ved Rådmandsengen i Næstved lørdag klokken 20.33 traf et par betjenten en 18-årig unge mand. Ved en nærmere undersøgelse fandt betjentene kokain og en ulovlig kniv på ham. Han blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer og efter knivloven.

Næstved: Tørt vejr og forhøjet tørkeindeks
I gårsdagens døgnrapport nævnte vi, at man skulle være ekstra påpasselig med åben ild i naturen, for lige i øjeblikket er der et forhøjet tørkeindeks, og der skal ikke nødvendigvis så meget til, før der kan opstå en brand i tørre buskadser og ukrudt. Det fremgik også af flere medier. En ukrudtsbrænder kan derfor også være risikabel at anvende. Det måtte en 50-årig mand fra Fuglebjerg sande, da han torsdag eftermiddag arbejdede med en ukrudtsbrænder ved en virksomhed i Holsted Park i Næstved. Varmen påvirkede noget træbeklædning, som brød i brand. Brandvæsenet fik hurtigt kontrol med ilden, som blev slukket, uden at der skete store skader. Den 50-årige blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Fensmark Egevej Kl. 14 – 16.30 To knallertkørere blev sigtet for at have ændret deres knallerter, så de kunne køre hurtigere end tilladt, en blev sigtet for at mangle nummerplade, og en blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon, mens han kørte.
Fensmark Holmegaardsvej Fredag kl. 11.01 – 12.30 Betjente fra færdselsafdelingen havde en kontrol, hvor de bl.a. målte hastigheden med laser. Tre blev målt til at køre mere end 30% for hurtigt, hvilket udløser et klip i kørekortet.

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Vordingborgvej Fredag kl. 10.50 – 12.50 779 24 60 81
Næstved Vordingborgvej Søndag kl. 7.57 – 10.57 405 22 70 102 2 klip
Næstved Vordingborg Søndag kl. 11.34 – 13.39 719 3 60 74
Næstved Vordingborgvej ved Trekanten Mandag klokken 17.22-20.09 650 43 60 km/t 89 km/t Fire klip
Tappernøje Bårsevej, Snesere Mandag klokken 15.21-16.27 17 50 km/t  
Næstved Hvedevænget Søndag kl. 19.31 – 20.20 45 50 km/t 57 km/t
Sandved Hovedgaden Søndag kl. 16.01 – 18.31 148 45 40 km/t 63 km/t 10 klip
Næstved Østre Ringvej Kl. 6.28 – 11.30 1872 1 50 km/t 71 km/t

 

Foto: ABW