Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2015-09-28 til 2015-10-06.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

SPRITBILISTER

En 47-årig mand fra Hamborg blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved, og her blev han idømt en fængselsstraf på 30 dage og et indrejseforbud i seks år for menneskesmugling. Den 47-årige blev anholdt fredag klokken 14.50, efter at han var blevet standset i en indrejsekontrol i Rødbyhavn. Med sig i bilen havde den 47-årige en 29-årig syrisk mand, som ikke havde nogen gyldig rejselegitimation, og derfor blev den 47-årige sigtet for menneskesmugling.

En 55-årig mand fra København sad onsdag omkring middag på Banegårdspladsen i Nykøbing, og ind imellem råbte han efter de forbipasserende. Et vidne ringede og anmeldte det til politiet, som kørte til stedet og sendte den 55-årige væk. Det holdt imidlertid kun kortvarigt, for han vendte tilbage efter få minutter og genoptog sit råberi. Klokken 13.11 blev den 55-årige anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev han taget med til politistationen i Næstved. Først klokken 23.15 blev han løsladt igen.

En knallert, som kørte på Hvedevænget i Næstved, blev i forbindelse med en færdselskontrol fredag klokken 16.13 standset af politiet. Da føreren af knallerten – en 49-årig mand fra Næstved – virkede beruset, blev han alkometertestet. Da testen viste positivt resultat, blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.

I forbindelse med en færdselskontrol blev en lille knallert fredag klokken 16.55 standset af politiet. Da føreren – en 24-årig mand fra Næstved – virkede påvirket, blev han narkometertestet med positivt resultat. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

På Brandholtvej i Sandved blev en knallert standset fredag klokken 16. En alkometertest af føreren – en 65-årig mand fra Bisserup – viste et resultat et stykke over det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Søndag kl. 20.33 standsede en patrulje, der kørte på Hvedevænget i Næstved, en knallert. Føreren af knallerten var synligt beruset, og en alkometertest viste da også et positivt resultat et pænt stykke over det tilladte. Knallertkøreren, som er 37 år og fra Næstved, blev herefter anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Søndag klokken 22.39 blev politiet kontaktet med oplysning om, at en temmelig beruset kvinde netop havde sat sig ind i sin bil på en tankstation på Ringstedgade i Næstved og nu kørte fra stedet. Vidnet oplyste politiet om registreringsnummeret på bilen, som vidnet fulgte efter. En patrulje kørte straks af sted, og på Galaksevej nåede patruljebilen bilen med kvinden i. En alkometertest viste at hun – en 34-årig kvinde fra Næstved – var beruset, og hun blev herefter anholdt og sigtet for spirituskørsel.

HÆNDELSER

FENSMARK: Har du tabt penge?
Politiet har fået indlevet et større kontant beløb, som blev fundet den 1. september 2015 omkring klokken 13 i bus 602, som kører mellem Næstved og Fensmark, men der er endnu ikke nogen, der han henvendt sig angående pengene. En buspassager fandt pengene i bussen ved stoppestedet ved Chr. Winthersvej i Fensmark og afleverede dem til chaufføren. Politiets hittegodskontor på tlf. 1-1-4 hører gerne fra borgere, som har kendskab til pengene.

FUGLEBJERG: 78-årig mistede livet i færdselsuheld
En 78-årig mand fra Fuglebjerg mistede søndag formiddag livet i et færdselsuheld, der skete i krydset Margrethevej/Anne Marie Vej i Fuglebjerg. Den 78-årige kom kørende ad Anne Marie Vej mod nord, da han af endnu ukendte årsager mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i en indkørsel, hvor han strejfede en parkeret bil, over et elskab og frontalt kørte ind i et vejtræ i krydset. Det var ikke muligt at redde den 78-åriges liv.

FUGLEBJERG: Kørte i grøften med høj promille
Lørdag klokken 10.45 blev politiet kaldt til et færdselsuheld, der var sket på Hestehavevej uden for Fuglebjerg. Her var en bil kørt i grøften, og forbipasserende havde hjulpet føreren, som havde fået et slag i hovedet. Imidlertid lugtede han også af spiritus, og derfor blev politiet tilkaldt. Der var tale om en 54-årig mand fra lokalområdet, og en alkometertest bekræftede, at han havde en promille, der var væsentligt over det tilladte. Den 54-årige blev derfor anholdt klokken 11.20 og sigtet for spirituskørsel.

NÆSTVED: 25-årig sigtet for tyveri af nummerplader
Søndag klokken 0.24 fik politiet en anmeldelse om, at der luskede nogle uvedkommende rundt ved et hus på Herluf Trolles Vej i Næstved. Der var dog ingen, da politiet kort efter ankom, og det lykkedes ikke for en hundepatrulje at snuse nogen op. I nærheden holdt en Volvo parkeret, og et tjek af nummerpladerne viste, at de var stjålet for nogle dage siden i Kokkedal. Derfor blev nummerpladerne inddraget af betjentene, og der blev efterladt en besked på bilen om, at ejeren kunne henvende sig til politiet. Det skete søndag morgen, hvor en 25-årig litauisk mand ringede til politiet. Det var hans bil, men han blev anholdt klokken 6.35 og og sigtet for tyveri af nummerpladerne. Efter at have betalt en bøde på politistationen blev han løsladt igen klokken 8.20.

NÆSTVED: 46-årig anholdt for vold
Fredag klokken 21.28 fik politiet en anmeldelse om slagsmål ved værtshuset Dueslaget på Grønvej i Næstved. To mænd var raget uklar ude på fortovet, og da den ene sad oven på den anden og slog løs på ham, forsøgte en tredje at skille dem ad. Der var stadig noget uro, da politiet ankom kort efter, og på grund af vidneforklaringer blev en 46-årig mand fra Næstved anholdt og sigtet for vold. Det var gået ud over både en 28-årig mand og en 45-årig mand fra Næstved, der begge havde fået nogle slag i ansigtet. Den 46-årige, som var fuld, blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen lørdag klokken 11.30.

NÆSTVED: Anholdt forsøgte at stikke af
Lørdag klokken 4 blev en 24-årig mand fra Næstved sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han flere gange råbte efter en kvinde i Sct. Mortens Gade i Næstved. Klokken 4.16 anmeldte en 21-årig mand fra Næstved, at han havde fået en lussing af en mand, der sad ved Day&Night og spiste pizza. Det viste sig at være den 24-årige, som endnu en gang blev sigtet for overtrædelse af ordenbekendtgørelsen. I et upåagtet øjeblik forsøgte den 24-årige at stikke af fra politiet, men blev indhentet af politihunden Cheik i en baggård i Torvestræde. Her blev den 24-årige anholdt klokken 4.16 og taget med til politistationen i Næstved. Han blev også sigtet for at stikke af fra politiet.

NÆSTVED: Skubbede til dørmand og fik forbud mod at komme igen
Lørdag kl. 2.44 blev politiet tilkaldt til “Step Inn” på Ramsherred, idet en 24-årig mand fra Tappernøje optrådte voldeligt og truende og havde skubbet en dørmand i brystet. Den 24-årige blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, og han fik samtidig et forbud mod at komme på “Step Inn” indtil videre.

NÆSTVED: Standset i bil med stjålne nummerplader – uden kørekort
Fredag morgen fik politiet en anmeldelse om en BMW, der kørte i Næstved, og hvor føreren måske kunne være fuld. Klokken 6.05 standsede politiet BMW’en. Føreren var ikke fuld, men han var tidligere frakendt kørekortet, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Det var en 40-årig mand fra Rødby, og det viste sig, at de nummerplader, der sad på bilen, var stjålet i Eskilstrup den 30. september. Den 40-årige blev derfor også sigtet for tyveri af nummerpladerne.Med venlig hilsen

NÆSTVED: To sigtet for at sælge amfetamin
Efter et tip ransagede politiet torsdag formiddag en adresse i Næstved. Her fandt betjentene 130 gram amfetamin, og to mænd på henholdsvis 20 og 21 år blev anholdt klokken 10.15 og sigtet efter straffelovens bestemmelser om salg af euforiserende stoffer. De blev begge taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen klokken 14.57.

NÆSTVED: Voldelig mand anholdt på Dansebar
Politiet måtte natten til søndag klokken 2.43 rykke ud til Dansebaren i Ramsherred i Næstved, hvor dørmændene havde noget besvær med en 31-årig mand fra Grønland. Han havde optrådt noget voldeligt overfor de andre gæster og blev nu tilbageholdt af dørmændene. Da politiet kom, blev den 31-årige anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Ferskenvej Hus Lørdag kl. 17.30 – søndag kl. 0.30 Et større kontantbeløb
Næstved Figenvej Hus Lørdag kl. 10 – søndag kl. 0.03 Et større kontantbeløb og smykker
Næstved Flagspættevej Hus Lørdag kl. 12.30 – 19.45 Umiddelbart intet
Næstved Nygårdsvej Lejlighed Lørdag kl. 17.45 – 20.50 Kontanter, valuta og smykker
Næstved Nygårdsvej Lejlighed Lørdag kl. 9.30 – 21.20 Umiddelbart intet
Næstved Fagotvej Hus Fredag klokken 11 – mandag klokken 13 Guldsmykker og kontanter i euro
Fensmark Dragehøjvej Hus Fredag kl. 9 En lampe af mrk. “Koglen”
Næstved Ferskenvej Hus Lørdag kl. 18 – søndag kl. 2.59 Smykker og to sparegrise med indhold
Næstved Tubavej Hus Fredag kl. 12 – søndag kl. 12.15 Endnu uvist
Næstved Niels W Gades Vej Hus Fredag kl. 15 – søndag kl. 17.20 Smykker
Næstved Nygaardsvej Lejlighed Lørdag kl. 21 – 23 Valuta, kontanter og smykker

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Vinhusgade/Kindhestegade Klokken 11.45-12.15 Fem blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele
Næstved Brogade Klokken 13.15-13.45 To blev sigtet for at bruge håndtholdt mobiltelefon og en fora t køre uden at have spændt sikkerhedsselen

 

 

Hastighedskontroller

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Skyttemarksvej Fredag kl. 9.55 – 12.24 ATK 228 30 50 71 1
Fensmark Holmegaardsvej Klokken 17.15-21.25 ATK 275 12 50 km/t 76 km/t Seks klip
Næstved Sorøvej, Ganges Bro Klokken 16.56-21.57 ATK 444 104 60 km/t 112 km/t 32 klip og fire betingede frakendelser
Næstved Kyse Bygade, Kyse Klokken 5.24-10.28 ATK 1636 159 50 km/t 86 km/t 14 klip og to betingede frakendelser
Næstved Havnegade Lørdag kl. 18.30 – 19 Laser 2 50 85 1 og 1 betinget frakendelse