Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2020/01/20 til 2020/01/28.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

NÆSTVED: Varetægtsfængslet efter røveri
En 18-årig mand fra Hillerød blev søndag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved. Han blev anholdt lørdag klokken 10.23 af Nordsjællands Politi, og han er sigtet for røveri af særlig farlig karakter. Røveriet fandt sted torsdag aften mod en telefonforretning på Farimagsvej i Næstved, hvor han havde truet med en pistollignende genstand og slap afsted med adskillige iPhones. Telefonerne blev tilsyneladende sat til salg, og sælgeren – en 28-årig mand fra København – er blevet sigtet for hæleri. Han blev anholdt og sigtet lørdag, men er løsladt igen.

NÆSTVED: Slog ud efter andre
En patrulje var søndag klokken 03.29 i Næstved midtby, hvor en gruppe personer havde samlet sig på gaden uden for en beværtning. En 22-årig mand, der var fra Næstved, slog ud efter flere forbipasserende og forsøgte at komme i slagsmål. Politiet bad ham gentagne gange om at forlade stedet, men da det ikke skete, blev han anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvorfra han blev løsladt igen klokken 09.50.

TAPPERNØJE: To sigtet for at ville stjæle en trampolin
Søndag klokken 7.50 fik politiet en anmeldelse om, at to uvedkommende luskede omkring ved en ejendom på Sjoltevej i Sjolte ved Tappernøje. Politiet rykkede ud til stedet, hvor der blev anholdt en 33-årig mand fra Odense, mens en anden, der havde forsøgt at stikke af, blev anholdt klokken 8.33. Det var en 30-årig mand fra lokalområdet, og de blev begge sigtet for at have forsøgt at stjæle en trampolin, der stod i haven. Ved en efterfølgende ransagning hos den 30-årige fandt politiet en borhammer, der var stjålet ved et indbrud på en byggeplads i København og 95 gram hash. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Begge de anholdte blev taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt igen midt på eftermiddagen.

NÆSTVED: En alt for hurtig knallert
En 34-årig mand fra Næstved kom i går kørende på sin knallert ad Ringstedgade i Næstved, da han blev standset af en politipatrulje. Det viste sig, at knallerten var blevet ændret, så den kunne køre noget hurtigere end tilladt. Det blev den 34-årige sigtet for.

NÆSTVED: Røveri i mobiltelefonbutik
Mobiltelefonforretningen 1Phone på Farimagsvej i Næstved var i går klokken 16.58 udsat for et røveri, da en mand kom ind i forretningen og truede med en pistollignende genstand. Han fik fat i flere telefoner, som han herefter forsvandt med i nordvestlig retning ad Farimagsvej. Røveren beskrives af vidner som asiatisk af udseende, 20 – 25 år, 170 – 180 cm høj, spinkel af bygning, iført sort hættetrøje, sorte bukser, sorte sko med hvid sål og sorte sportshandsker. Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger til sagen.

NÆSTVED: Butikstyveri
En medarbejder i Næstved Storcenter bemærkede torsdag aften to unge kvinder, der stjal noget tøj, som de gemte i deres tasker. Politiet blev tilkaldt, og de blev begge anholdt klokken 19.45. Den ene var 15 år og fra Kalundborg, den anden var 16 år og fra Rødvig. De blev begge sigtet for butikstyveri og løsladt igen klokken henholdsvis 21.42 og 20.25.

NÆSTVED: Ulovlige stoffer
En 25-årig kvinde fra Fuglebjerg blev standset klokken 15.42 på Karrebækvej i Næstved. Hun havde 1,1 gram hash på sig, og klokken 16.35 blev en 30-årig mand tjekket samme sted, hvor han havde 0,5 gram kokain på sig. Igen klokken 20.30 standsede politiet en 41-årig kvinde på Karrebækvej, og det viste sig, at hun havde 3,6 gram hash, 1,6 gram MDMA, en ecstasypille og 0,1 gram amfetamin på sig. De blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

HOLME-OLSTRUP: Indbrud eller edderkop?
Politiet fik onsdag klokken 9.15 en anmeldelse fra et vagtselskab om, at der var indløbet en tyverialarm fra et hus i Toksværd, og at det så ud som om, gerningsmændene forsøgte at skubbe et overvågningskamera væk med en pind. Da politiet ankom til stedet, blev det konstateret, at der hverken var indbrud, pinde eller tyve – det var en fredelig edderkop, der sad ved kameraet og var gået forbi linsen…

NÆSTVED: Sigtet for at have ulovlige stoffer
En 42-årig mand fra Næsted blev onsdag klokken 16.38 standset af politiet på Engvej i Næstved. Han havde tre små klumper hash på sig, og ved en efterfølgende ransagning af hans bopæl fandt betjentene 45 klumper hash på i alt 44,5 gram, 0,4 gram kokain, fem joints, 2,5 gram skunk og en digitalvægt. Den 42-årige blev anholdt klokken 16.38 og sigtet for salg af stoffer. Det overvejes i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

NÆSTVED: Butikstyv havde ulovlig kniv
Politiet blev tirsdag klokken 17.16 kaldt til Bilka i Næstved Storcenter, hvor flere medarbejdere tilbageholdt en mand, der havde stjålet tøj og to oksemørbrader. Det var en 21-årig mand fra Præstø, og han blev anholdt klokken 17.20 og sigtet for butikstyveri. Da politibetjentene undersøgte ham, fandt de en låsbar foldekniv med et blad på seks cm, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven. Den 21-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 19.41.

NÆSTVED: Butikstyveri
En medarbejder i Næstved Storcenter bemærkede fredag klokken 17.03 en mand, der tog tre USB-opladere til en værdi af 900 kroner uden at betale. Politiet blev tilkaldt og det viste sig, at manden desuden havde en hårfjerner til en værdi af 600 kroner i tasken, som også var stjålet. Han blev derfor anholdt klokken 17.35, sigtet for butikstyveri, og taget med på stationen, hvorfra han blev løsladt igen klokken 22.45. Det var en 56-årig mand fra udlandet.

NÆSTVED: Indbrudstyv anholdt
En 18-årig mand fra Næstved blev anholdt fredag klokken 14.00 og sigtet for fem indbrud og tre forsøg på indbrud i private beboelsesejendomme i Næstved i perioden fra den 25. december til den 16. januar. Ved de mange indbrud blev der blandt andet stjålet en del smykker, kontanter, hævekort, nøgler, en iPad og forskellige personlige papirer. Han blev fremstillet i grundlovsforhør fredag, hvor han blev varetægtsfængslet frem til den 29. januar.

NÆSTVED: Råbte ukvemsord efter betjente
Et par betjente patruljerede natten til søndag klokken 3.25 på Grønnegade i Næstved, da en 17-årig ung mand fra Nykøbing F. synes, at han skulle råbe en hel del ukvemsord efter betjentene, mens folk omkring stod og hørte på. Derfor fik han en sigtelse for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand..

NÆSTVED: Ville ikke acceptere bortvisning
En 18-årig mand fra Næstved var natten til søndag klokken 4.10 blevet bortvist fra et diskotek på Grønnegade i Næstved. Det ville han imidlertid ikke acceptere, heller ikke selvom politiet flere gange havde sagt, at han skulle holde sig væk. Den 18-årige blev derfor anholdt og udstyret med en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen.

NÆSTVED: Sigtet for at smide kanonslag
En 22-årig mand fra Karise blev tidligt søndag morgen sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Det skete, efter at han havde kastet et tændt kanonslag ud foran en politibil, der kørte i Jernbanegade i Næstved. Den 22-årige stak af, men blev løbet op af en rapfodet betjent og sigtet.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Havevej Villa Lørdag klokken 10.30-søndag klokken 11.00 Ipad, computer og smykker
Sandved Hindholmvej Villa Mandag klokken 07.15-14.30 Intet stjålet
Næstved Engdraget, Appenæs Hus Lørdag klokken 19.00 Herresko af mærket Valentino
Næstved Fensmarkvej Hus Lørdag klokken 16.30-21.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Forårsvej Hus Lørdag klokken 17.40 – søndag klokken 1.00 Smykker og kontanter i euro
Næstved Havevej Hus Lørdag klokken 14.20-18.45 Kontanter
Næstved Havevej Hus Onsdag klokken 14.30 – søndag klokken 14.45 Smykker
Næstved Meteorvej Hus Onsdag klokken 1.57 PH-lampe
Næstved Køgevej Hus Søndag klokken 0.50-5.00 Ikke stjålet noget
Næstved Mynstersvænge Hus Fredag klokken 17.06 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Åderupvej Hus Onsdag klokken 7.00 – fredag klokken 14.20 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar  
Glumsø Sorøvej Mandag klokken 07.45-08.15 Ingen sager  
Næstved Stenlængegårdsvej Fredag klokken 14.25-15.00 En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen og fire blev sigtet for ikke at efterkomme anvisningerne for færdslen  
Næstved Præstø Landevej, Blangslev Torsdag klokken 9.00-10.00 Fire blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for ikke at have spændt sikkerhedsselen  
Fuglebjerg Slagelsevej Tirsdag klokken 21.00-23.13 Tre blev sigtet for at køre hurtigere end tilladt. Alle tre står til et klip i kørekortet, og en blev sigtet for at køre så hurtigt, at det udløser et kørselsforbud  
Næstved Skyttemarksvej Mandag klokken 12.30-13.15 Bestilt færdselskontrol: En enkelt trafikant blev målt til at køre så hurtigt, at det kan give et klip i kørekortet  
Næstved Solvangsvej Mandag klokken 16.08-17.31 15 bilister blev sigtet for ikke at efterkomme anvisninger for færdselen og en blev sigtet for forkert lygteføring  
Fensmark Svinget Søndag klokken 4.34 18-årig mand fra Fensmark Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden
Næstved Køgevej Fredag klokken 23.48 22-årig mand fra Næstved Narko- og spirituskørsel

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Fensmark Landevejen Mandag klokken 11.00-13.15 ATK 654 5 60 74 Ingen klip
Herlufmagle Helgesvej Mandag klokken 07.00-10.27 Bestilt ATK 187 23 40 59 Tre klip
Tornemark Hovedgaden Fredag klokken 6.00-12.15 ATK 277 112 40 km/t 71 km/t 32 klip og to betingede frakendelser (!)
Fensmark Holmegaardsvej Onsdag klokken 11.50-13.15 ATK 62 3 40 km/t 52 km/t
Næstved Østre Ringvej Onsdag klokken 7.20-9.20 ATK 659 13 60 km/t 88 km/t Et klip
Næstved Øverup Erhvervsvej Onsdag klokken 9.35-11.20 ATK 103 13 50 km/t 85 km/t To klip og en betinget frakendelse
Glumsø Nyvej Tirsdag klokken 11.50-17.15 ATK 487 127 50 km/t 106 km/t (!) 16 klip og en betinget frakendelse
Næstved Søndergade, Hyllinge Mandag klokken 14.40-17.10 ATK –
bestilt færdselskontrol
40 6 50 km/t 75 km/t Tre klip
Tornemark Hovedgaden Mandag klokken 11.50-14.15 ATK 65 23 40 km/t 60 km/t Seks klip
Fuglebjerg Næstvedvej Lørdag klokken 8.50-14.00 ATK –
bestilt færdselskontrol
202 28 50 km/t 70 km/t Tre klip
Holme-Olstrup Landevejen Søndag klokken 6.45-9.20 ATK 253 32 60 km/t 102 km/t Otte klip og en betinget frakendelse
Næstved Bystævnet, Rønnebæk Søndag klokken 9.50-13.10 ATK –
bestilt færdselskontrol
85 12 60 km/t 105 km/t To klip og en betinget frakendelse