Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 2019/11/05 til 2019/11/13.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet gennemførte torsdag en kontrolaktion mod social dumping. Tre arbejdspladser i Faxe, Præstø og Holme-Olstrup blev aflagt et besøg. De udenlandske arbejdstagere, der var på pladserne, havde alle papirerne i orden, og der blev dermed ikke konstateret nogen overtrædelser.

Retten i Næstved afsagde dom i en grov voldssag fra Korsør, som skete om aftenen den 26. august i år på Linde Allé. Fem unge mænd er blevet idømt ubetingede fængselsstraffe mellem 1 år og 3 måneder og 1 år og 8 måneder for et groft overfald på en 26-årig mand, som blev slået og sparket og stukket med en kniv, saks eller lignende i ryggen. Episoden skete på baggrund af en forudgående konflikt i lokalmiljøet. De tiltalte ankede dommen på stedet, og retten bestemte, at de fortsat skal være fængslet under anken.

NÆSTVED: Lille granat fundet ved kanalen
I går klokken 13.38 ringede en mand til politiet, og fortalte at han havde fundet en lille granat under en gåtur for enden af Skydebanevej lidt uden for Næstved. Politiet kørte ud til stedet, og det var ganske rigtig en granat. Derfor blev forsvarets bomberyddere tilkaldt (EOD), og de fik klokken 18.44 sprængt granaten, uden at nogen eller noget kom til skade.

NÆSTVED: Fik bilen beslaglagt
Politiet standsede mandag klokken 8.17 en 38-årig mand fra Næstved, der kom kørende i Havnegade i Næstved. Den 38-årig var frakendt kørekortet, og han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Da han flere gange tidligere var blevet sigtet for kørsel i frakendelsestiden, blev hans bil beslaglagt på stedet.

NÆSTVED: Stjal benzin – havde amfetamin i lommen
Søndag klokken 3.05 blev politiet kaldt til en går i Brogade i Næstved, hvor vidner tilbageholdt en mand, der havde tømt en efterladt knallert for benzin. Benzinen havde han forsøgt at samle op i en flaske, men han blev opdaget. Det var en 34-årig mand uden fast bopæl, og ved da betjentene visiterede ham, fandt den 3,6 gram amfetamin. Den 34-årige blev herefter sigtet for tyveri og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Kunne ikke opføre sig ordentligt
Natten til lørdag klokken 1.59 havde en politipatrulje fat i en 21-årig temmelig beruset mand fra Ringsted, der ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt. Han var meget aggressiv, støjende og provokerende og ville ikke rette sig efter politiets anvisninger. Derfor blev han anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til detentionen på Næsteved politistation, hvor han fik lov at køle ned et par timer.

NÆSTVED: Dreng udsat for forsøg på røveri
En 14-årig dreng var fredag aften på vej hjem fra et arrangement på Bataljonsvej i Næstved, da to lidt ældre drenge kom over til ham og sagde “giv mig din cykel”. Det nægtede den 14-årige, som herefter blev slået i maven og prikket i øjnene. Det lykkedes for den 14-årige at slippe væk på sin cykel, men de to ældre drenge nåede at snuppe hans jakke fra ham. De to gerningsmænd beskrives som 16-15 år, almindelige af bygning, og ca. 175-180 cm høje. Den ene var mørk i huden, den anden var lys. De talte begge dansk og var iført mørkt tøj. Politiet hører gerne fra vidner.

NÆSTVED: 21-årig sigtet for salg af narko
På en patrulje ved Ridehuset på Grønnegade i Næstved traf et par betjente natten til lørdag klokken 3.35 en 21-årig mand fra Haslev, som virkede noget nervøs. Da betjentene ville visitere ham forsøgte den 21-årige at løbe fra stedet, men der gik kun ganske kort tid, før han blev løbet op. Det viste sig, at han havde 3 poser med kokain på sig og andre ting, der kunne tyde på at han solgte ulovlige stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for salg af euforiserende stoffer.

NÆSTVED: 53-årig sigtet for blufærdighedskrænkelse
I en bus i Næstved blev en ung kvinde for ca. 14 dage siden udsat for blufærdighedskrænkelse, da en mand befølte hende på låret. Politiet blev kontaktet, og ud fra gode vidneudsagn og efterforskning lykkedes det søndag morgen at anholdt og sigte en 53-årig mand fra blufærdighedskrænkelse.

NÆSTVED: Stjal benzin – havde amfetamin i lommen
Søndag klokken 3.05 blev politiet kaldt til en går i Brogade i Næstved, hvor vidner tilbageholdt en mand, der havde tømt en efterladt knallert for benzin. Benzinen havde han forsøgt at samle op i en flaske, men han blev opdaget. Det var en 34-årig mand uden fast bopæl, og ved da betjentene visiterede ham, fandt den 3,6 gram amfetamin. Den 34-årige blev herefter sigtet for tyveri og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Ville ikke forlade værtshus
En 25-årig mand fra Vordingborg var tidligere på aftenen blev bortvist fra et værtshus i Ramsherred i Næstved, klokken 3.35 natten til søndag var han retur og havde muligvis glemt, at han ikke var velkommen som gæst. Han diskuterede højlydt med personalet på stedet, og da politiet ankom, fortsatte han diskussionen med betjentene. For at få ro på stedet blev den 25-årige anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt igen klokken 6.05 efter et par times hvile i detentionen.

NÆSTVED: Sigtet for salg af kokain
Politiet tjekkede lørdag klokken 3.35 en 21-årig mand fra Haslev, der kom gående i Grønnegade i Næstved. Han forsøgte at stikke af fra betjentene, men blev hurtigt løbet op. Da betjentene undersøgte ham nærmere, fandt de tre små poser med i alt tre gram kokain, og desuden havde han to telefoner og et kontant beløb på sig. Den 21-årige blev anholdt klokken 3.45 og sigtet for salg af stoffer, og han blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved. Her blev han løsladt igen klokken 9.40 lørdag formiddag.

NÆSTVED: Sov midt på gaden
Politiet fik onsdag morgen en anmeldelse om, at der lå en mand og sov på gaden i Torvestræde i Næstved. Det var en 45-årig mand fra byen, som var godt fuld. Han blev flere gange opfordret til at gå hjem og sove den ud, men han blev mere og mere ophidset og bad i utvetydige vendinger politibetjentene om at skride og råbte fuck jer efter dem. For at få ro på stedet blev den 45-årige anholdt klokken 9.15 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev taget med til politistationen, hvor han sov rusen ud til klokken 14.05, og han kan nu vente en bøde på 1.500 kroner for overtrædelsen.

TAPPERNØJE: Kødannelse efter uheld skabte nyt uheld
I går eftermiddags klokken 15.11 skete der et trafikuheld på Sydmotorvejen i sydgående retning ved Tappernøje. Her havde en mandlig bilist ramt autoværnet, som gav efter og betød, at den forulykkede bil skred ned ad skrænten. Ingen kom heldigvis til skade ved ulykken, men der opstod en del kø mens oprydningsarbejdet stod på. Klokken 15.43 overså en kvindelig bilist kødannelsen på stedet og påkørte en anden bilist bagfra. Heller ikke ved dette uheld kom nogen til skade.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Glumsø Drosselvej Hus Tirsdag klokken 15.00-22.25 Kontanter
Næstved H.C. Lumbyes Vej Hus Tirsdag klokken 15.30-19.00 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved H.C. Lumbyes Vej Hus Tirsdag klokken 14.15-19.15 Smykker
Næstved Nøddehegnet Hus Mandag klokken 23.30 – tirsdag klokken 12.00 Pakkekalendere (!), brun taske af mærket Adax med kontanter og personlige papirer, bordeaux taske af mærket Adax og et par røde skindhandsker
Næstved Sct. Jørgens Park Lejlighed Fredag klokken 15.00 – mandag klokken 8.00 Tørretumbler og vaskemaskine af mærket Siemens

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Fuglebjerg Slagelsevej Tirsdag kokken 20.05-22.30 Syv blev målt til at køre hurtigere end tilladt – den højeste hastighed blev målt til ikke mindre end 142 km/t. En blev sigtet for forkert lygteføring, en for kun at have én nummerplade på bilen, og der blev anholdt en narkopåvirket bilist, som også blev sigtet for ikke at rette sig efter politiets anvisninger
Næstved Kommune Tirsdag klokken 7.30-12.15 Fire blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og en for at køre med et kørekort, der ikke længere var gyldigt
Næstved Stenlægegårdsvej Lørdag klokken 10.09-11.23 11 køretøjer blev standset og kontrolleret: Ni blev sigtet for ikke at efter komme anvisningerne for færdselen
Tappernøje Hovedvejen Onsdag klokken 14.00-20.00 To blev sigtet for at køre så hurtigt, at det givet et klip i kørekortet, der blev afsløret en narkokørsel, og der blev uddelt to p-afgifter

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Fensmark Holmegaardsvej Tirsdag klokken 9.15-13.00 ATK 319 94 50 km/t 100 km/t Seks betingede frakendelser og 21 klip
Næstved Herlufsholm Alle Mandag klokken 9.08-10.30 ATK 234 3 60 km/t 80 km/t
Næstved Vordingborgvej ved Trekanten Mandag klokken 10.50-12.15 ATK 289 16 60 km/t 77 km/t
Herlufmagle Suså Landevej, Gelsted Fredag klokken 13.15-17.05 ATK –
bestilt færdselskontrol
1219 25 60 km/t 89 km/t To klip
Næstved Havnegade Klokken 9.00-10.30 ATK 454 13 50 km/t 71 km/t Et klip
Næstved Karrebækvej Klokken 10.40-12.15 ATK 194 10 50 km/t 64 km/t
Tappernøje Rønnedevej Tirsdag kl. 09.05-11.35 ATK 108 2 80 100 Nul klip