Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 13. marts 2019 til 26. marts 2019.

Bemærk at det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
NÆSTVED: Salg af stoffer. En 19-årig kvinde og en 24-årig mand, begge fra Næstved, blev fredag klokken 13.47 anholdt og sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Den 24-årige mand var i besiddelse af 7 poser med hver 0,9 gram MDMA, der var egnet til videresalg, og den 19-årige kvinde havde fem joints. De blev begge løsladt igen klokken henholdsvis 15.48 og 15.53.

NÆSTVED: Tre sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Natten til lørdag var en politipatrulje i centrum af Næstved, hvor betjentene holdt øje med nattelivet. En 18-årige mand fra Næstved blev klokken 1.05 afsløret i at tisse i en port i Grønnegade, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han står til en bøde på 1.000 kroner.Klokken 1.18 stillede en 19-årig mand fra Næstved sig i vejen for en politibil i Ramsherred, og han var særdeles uvillig til at flytte sig. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og kan nu vente en bøde på 1.000 kroner. Få minutter senere så politiet, at den 19-årige kravlede op i en lygtepæl, og han blev derfor endnu en gang sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.Politiet skilte to mænd, der var ved at komme i slagsmål i Ramsherred, og en 27-årig mand fra Næstved blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 27-årige står til en bøde på 3.000 kroner.

Foto: Abw

NÆSTVED: Forsøgte at køre fra politiet – uden kørekort. Torsdag klokken 21.05 kørte en politipatrulje på Ny Præstøvej lidt uden for Næstved, og betjentene ville tjekke en bil i en rutinekontrol. Det var føreren ikke indstillet på, så han forsøgte at køre fra politiet, og på Østre Ringvej smed han bilen og stak af i løb. Han blev dog hurtigt løbet op – det var en 23-årig mand fra Slagelse, og det viste sig, at han var frakendt kørekortet. Derfor blev den 23-årige sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

NÆSTVED: Standset med to gram hash. Onsdag klokken 16.30 standsede politiet en knallertkører på Ejlersvej i Næstved. Det var en 27-årig mand fra byen, som viste sig at have 2 gram hash på sig. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: 19-årig overfaldet på banegården. En 19-årig mand fra Lolland blev mandag klokken 15.33 overfaldet, da han stod af toget på banegården i Næstved. Det var øjensynlig en gammel strid. der resulterede i, at tre mænd løb efter den 19-årige, som blev tacklet og slået og sparket på Banegårdspladsen. De tre overfaldsmænd forsvandt fra gerningsstedet ad gangbroen over skinnerne, og en politipatrulje fik øje på tre mænd, der passede på beskrivelsen af gerningsmændene. De gik på Ellebækvej, og her blev de tre anholdt klokken 15.58. Det var en 19-årig mand fra Nakskov, en 18-årig fra Sønderborg og en 15-årig fra Haderslev. Den 19-årige kaldte politifolkene for pansersvin og blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, mens den 18-årige havde en låsbar foldekniv og blev sigtet for overtrædelse af knivloven. Den 15-årige havde en kniv med et blad på ni cm og en bushammer, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af både våbenloven og knivloven. De blev alle tre sigtet for vold og taget med til afhøring på politistationen. De to blev løsladt igen først på aftenen, og de sociale myndigheder blev underrettet om den 15-åriges meritter. Den 19-årige var efterlyst til fremstilling til Forsvarets Dag, så han er fortsat anholdt og bliver overgivet til Forsvaret tirsdag.

NÆSTVED: Luskede rundt med hash på lommen. Politiet fik lørdag klokken 23.10 en anmeldelse om, at der luskede nogle mistænkelige personer omkring i en haveforening på Ellebækhøj i Næstved. En politipatrulje rykkede ud, og en 31-årig mand fra byen viste sig at have 4,2 gram hash på sig. Hashen blev konfiskeret, og den 31-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Havde hash og ulovlig kniv i bilen. Politiet fik lørdag klokken 17.15 en anmeldelse om, at der holdt en bil parkeret i Toldbodgade i Næstved, og at to mænd sad i bilen og ristede tobak. Det viste sig at den ene – en 25-årig mand fra Herning – havde en låsbar foldekniv med et blad på ni cm på sig sammen med i alt 35,2 gram hash. Den 25-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven og af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Sniffede kokain. Politiet var lørdag klokken 0.05 på værtshustilsyn i Næstved, og fra et toilet et af stederne lød der sniffelyde. Det var en 18-årig mand fra Faxe, og han viste sig at have 0,1 gram kokain. Den 18-årige blev herefter sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

NÆSTVED: Tumult ved diskotek. En 46-årig mand fra Fensmark blev lørdag klokken 4.07 anholdt efter en bytur. Her var han blevet afvist af en dørmand på et diskotek, men nægtede at efterkomme dørmandens anvisninger. I stedet blev han truende og der opstod lidt tumult. Politiet blev tilkaldt og den 46-årige blev anholdt, sigtet for at forstyrre den offentlige orden. Han blev kørt til politistationen i Næstved, hvor han blev løsladt igen klokken 05.17.

NÆSTVED: Flere sigtet for at tisse på gaden. I løbet af natten til søndag blev flere personer taget i at tisse på gaden i Næstved. Klokken 0.50 var en 17-årig fyr fra Næstved ved at lette sig i Grønnegade i Næstved, og det samme var en 22-årig mand fra København omkring klokken 1.00. Klokken 0.32 tissede en 16-årig fyr fra Herlufmagle på gaden i Grønnegade, og klokken 0.20 sad en 24-årig kvinde fra Næstved og tissede i en port i Skomagerrækken. De blev alle fire sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og det koster i udgangspunktet en bøde på 1.500 kroner.

NÆSTVED: 23-årig sigtet for vold. En 22-årig mand fra Haslev blev søndag morgen klokken 4.21 overfaldet på p-pladsen på Kvægtorvet i Næstved. Han fik en knytnæve i ansigtet, så han faldt og slog hovedet i asfalten. Politiet anholdt en 23-årig mand fra Slagelse på stedet. Han blev sigtet for vold, og han var temmelig utilfreds med politiet, som han kaldte både korrupt, pansersvin og
luder. Den 23-årige blev derfor også sigtet for fornærmelig tiltale, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 11.50.

NÆSTVED: Råbte efter politiet. En politipatrulje holdt søndag morgen klokken 4.45 i Grønnegade i Næstved, og alene synet af betjentene fik en af nattegæsterne til at råbe en stribe ukvemsord efter dem. Det var en 30-årig mand fra Næstved, og for at få ro på stedet blev han anholdt og taget med til politistationen i Næsteved. Den 30-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og han blev løsladt igen klokken 6.40.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Tappernøje Bækkeskov Allé Landejendom Tirsdag kl. 04:05 Endnu ikke opgjort
Næstved Wesselsvej Hus Fredag kl. 17:00 – lørdag kl. 11:00 Endnu ikke opgjort

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Næstved Ny Præstøvej Mandag kl. 11:15 – 11:32 14 køretøjer standet – ingen sager
Næstved Ringstedgade Mandag kl. 11:50 – 12:05 14 køretøjer standet – ingen sager
Tappernøje Hovedgaden Torsdag kl. 11:20 – 12:00 Knallertkontrol – ingen sager
Herlufmagle Suså Landevej Søndag kl. 11:55 – 12:07 14 biler kontrolleret – ingen sager

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Havnegade Fredag kl. 09:10 – 14:30 ATK 2549 113 50 km/t 90 km/t 12 klip og 2 betingede frakendelser
Næstved Karrebækvej Fredag kl. 13:30 – 20:10 ATK 1420 73 60 km/t 99 km/t 10 klip
Sandved Langgade Onsdag klokken 14.25-19.45 ATK –
bestilt færdselskontrol
350 12 50 km/t 81 km/t Et klip
Næstved Vordingborgvej Tirsdag kl. 05:30 – 12:0 ATK 1796 65 60 km/t 90 km/t 3 klip
Næstved Præstø Landevej Mandag kl. 07:25 – 13:30 ATK 2410 47 60 km/t 87 km/t 3 klip
Næstved Vordingborgvej Fredag kl. 06:45 – 13:15 ATK 1900 76 60 km/t 95 km/t 6 klip
Næstved Østre Ringvej Lørdag kl. 07:15 – 13:30 ATK 4320 73 60 km/t 88 km/t 4 klip
Næstved Karrebæk Søndag kl. 07:10 – 13:30 ATK 908 2 60 km/t 74 km/t
Tappernøje Karlshøj Søndag k
l. 13:55
– 19:45
ATK 378 51 70 km/t 129 km/t 7 klip og 2 betingede frakendelser