Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet fra den 31. oktober til den 7. november 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER
NÆSTVED: Kvinde overfaldt pige i tog
I går klokken 19.12 overfaldt en 61-årig kvinde tilsyneladende helt umotiveret en 19-årig pige fra Næstved, der sad i samme togkupe som den 61-årige. Den 61-årige begyndte med at kalde den 19-årige ukvemsord, og da den 19-årige ville rejse sig for at gå blev hun revet i håret og spyttet på. Flere vidner overværede episoden og fik grebet ind. Politiet blev tilkaldt og de fik fat i den 61-årige da toget kørte ind på Næstved banegård. Hun blev anholdt og sigtet for vold. Hun blev senere fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved, hvor hun blev varetægtsfængslet frem til 15. november.

NÆSTVED: Mand mistænkt for bedrag anholdt
Retten i Næstved har i går eftermiddags varetægtsfængslet en 29-årig mand, der er mistænkt for gennem det seneste års tid at bedrage ældre mennesker i det syd- og midtsjællandske område ved at udgive sig for at være enten barnebarn eller bankrådgiver. Den 29-årige har i grundlovsforhøret tilstået i alt 21 forhold, hvor han har bedraget sig til mere end 330.000 kr., ligesom han har forsøgt at bedrage sig til yderligere 250.000 kr. Den 29-årige er foreløbig varetægtsfængslet frem til den 22. november.

NÆSTVED: Slangebøsse og dolk
En 46-årig mand uden fast adresse blev lørdag klokken 20.15 standset af en patrulje på Gavnøvej ved Næstved. Det viste sig, at manden både havde en slangebøsse og en dolk i en læderskede. Han blev derfor sigtet både efter våbenloven og efter knivloven.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Langebjergvej, Brunemose Hus Fredag klokken 7.30-14.45 MacBook Air og kontanter

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Fuglebjerg Sneslevvej, Sneslev Fredag klokken 6-10.45 ATK – bestilt færdselskontrol 67 0 80 km/t
Holme-Olstrup Landevejen Lørdag klokken 14-20.17 ATK 2445 54 60 km/t 88 km/t To klip
Næstved Vordingborgvej, Rettestrup Søndag klokken 13.50-20.20 ATK 996 27 80 km/t 108 km/t
Sandved Brandholtvej Klokken 8-13.45 ATK – bestilt færdselskontrol 249 36 50 km/t 78 km/t Ni klip
Næstved Vordingborg Landevej Klokken 16.50-21.35 ATK 540 16 50 km/t 82 km/t To klip