Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet fra den 16. oktober til 24. oktober 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER

NÆSTVED: Tre forretninger snydt af “kunde”
En kvinde begav sig tirsdag eftermiddag på turne i tre af Næstveds forretninger – tilsyneladende kun med det formål at fuppe de handlende. Klokken 15 var hun i en butik i Østergade, 15.30 i Kindhestegade og derefter i Ramsherred. Fremgangsmåden var den samme alle steder: Kvinden foregav interesse i nogle varer, og da hun skulle betale, fortrød hun og skabte så meget forvirring med betalingen, at hun fik snydt butikken for penge.

Gerningskvinden beskrives som yngre, ca. 170-175 cm høj, spinkel af bygning, mørklødet og med langt, sort, opsat hår. Hun talte dansk med accent og havde hvide bukser og sort jakke på.

FENSMARK: Skunklaboratorium fundet
En patrulje var søndag formiddag klokken 10.30 på en adresse uden for Toksværd med en indkaldelse til fogedretten. Der var umiddelbart ingen personer på ejendommen, men patruljen fandt i stedet spor efter skunk, og i en lade fandt de tydelige spor og duft efter skunk. Det viste sig senere, at der var endog ganske mange planter på ejendommen – både høstklare, nye og høstede – så produktionen kan have været anseelig.

Halvanden time efter patruljen ankom til adressen, trængte de ind i den private beboelse, og her traf de en 31-årig mand, der lå og sov. Altså en forholdsvis udramatisk anholdelse, og manden bliver nu sigtet for salg af narkotika. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør mandag formiddag med henblik på varetægtsfængsling.

NÆSTVED: Urolig gæst bortvist fra beværtning
En 20-årig mand fra Haslev var natten til lørdag involveret i et slagsmål på en beværtning i Grønnegade i Næstved. Dørmænd på stedet identificerede den 20-årige som ophavsmand til slagsmålet, og da han ikke faldt til ro, fastholdt de ham, til en patrulje ankom til stedet. Den 20-årige mand blev anholdt og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Han fik også forbud mod at opholde sig på beværtningen de kommende to år. Han blev bragt til Næstved politistation, hvorfra han blev løsladt lørdag morgen klokken 8.32.

FUGLEBJERG: Biltyve standset af stopsticks
Natten mellem torsdag og fredag blev en bil stjålet fra en adresse i Kirke-Eskilstrup. Bilen dukkede op lørdag aften klokken 22.08 i Fuglebjerg, hvor en patrulje forsøgte at standse dem. Det lykkedes dog først, da den stjålne bil kørte over stopsticks, en anden patrulje havde lagt på vejen, så den stjålne bil punkterede. Der var fem personer i bilen: En 15-årig dreng fra Næstved-egnen, en 17-årig dreng fra Slagelse-området, en 20-årig mand uden fast adresse, en 18-årig mand fra Roskilde og en 16-årig pige fra København. De blev alle fem anholdt og sigtet for biltyveri. Den 20-årige fører af bilen blev desuden sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer og for at køre uden gyldigt kørekort.

FUGLEBJERG: Tyveknægte endte på en mark
Onsdag morgen klokken 4.13 fik politiet en anmeldelse om, at tre-fire unge mænd stod på Næstved Landevej ved Fuglebjerg og forsøgte at praje biler til at hjælpe. De fortalte, at deres ven var kørt ud på marken og nu havde brug for at blive trukket fri. En patrulje blev sendt til stedet, men mens den var på vej, kom der flere oplysninger om de unge mænd.

Samtidig var en anden patrulje nemlig på Tværvej i Fuglebjerg, hvor der havde været fest, og her havde de fire mænd været med, og de var vendt tilbage, efter festen var slut, og havde stjålet diverse tøj fra huset. Tøj, der grangiveligt lignede det stjålne, blev fundet i bilen på marken. Nu kunne de to patruljer godt lægge to og to sammen, og facit blev, at de fire mænd – to fra Glumsø og en fra Fuglebjerg, alle på 18 år, og den sidste fra Holme-Olstrup på 19 år – blev anholdt og sigtet for tyveri.

NÆSTVED: Salg og kørsel med euforiserende stoffer
Onsdag var lige blevet til torsdag, da en patrulje torsdag klokken 0.40 standsede en bil på Holsted Allé i Næstved. En kraftig lugt af hash fik patruljen til at ransage bilen, og det førte til fund af både vægt, telefoner og en lille snes klumper hash. Den 18-årige kvindelige passager i bilen – som er fra Fuglebjerg – blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer, og det viste sig, at hun både havde tre plader hash og en større mængde kontanter på sig. Føreren, der har adresse i Næstved, havde ikke noget hash på sig, men da han tydeligvis havde indtaget et eller andet, blev han sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. De blev begge anholdt og taget med på politistationen i Næstved.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Herlufmagle Spragelsevej, Spragelse Landejendom Søndag klokken 22 – mandag klokken 7.50 42″ tv af mærket LG og et 55″ tv af ukendt mærke, to Playstation 3, en Nintendo Wii, fire skruemaskiner, en rundsag, en stiksav og en bajonetsav af mærket DeWalt, Würth værktøjssæt og en kikkert af mærket Swarowski
Tappernøje Mårvænget, Brøderup Hus Fredag klokken 6 – mandag klokken 22.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Fensmark Tjørnevej Hus Torsdag klokken 18 – fredag klokken 9 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Glumsø Elmevej Hus Onsdag klokken 12 – fredag klokken 17.15 Smykker og kontanter
Menstrup Frederiksvej Hus Mandag midnat – klokken 1.25 Pc af ukendt mærk
e og smykker
Mogenstrup Højen Hus Torsdag klokken 7 – søndag klokken 22 Smykker
Mogenstrup Toften Hus Lørdag klokken 19.30 – søndag klokken 13.55 Småpenge fra en sparegris
Mogenstrup Toften Hus Lørdag klokken 10 – søndag klokken 18 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Fensmarkvej Hus Fredag klokken 20.35-23.35 Kontanter og en Kay Bojesen abe
Næstved H.C. Lumbyesvej Hus Fredag klokken 18 – lørdag klokken 0.01 Smykker i hvidguld
Næstved Orionvej Hus Torsdag klokken 9.30 – lørdag klokken 10.30 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Orionvej Hus I ugen op til søndag klokken 12 Sølvtøj
Næstved Sofiedals
vej
Hus Fredag klokken 16-22.40 Armbåndsur af mærket Michael Kors, kontanter og smykker
Tappernøje Rypevænget, Brøderup Hus Fredag klokken 15 – lørdag klokken 12 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Kyse Overdrevs Vej Landejendom Torsdag klokken 9.45 – 13.30 Intet stjålet
Næstved H.C. Andersens Vej Lejlighed Tirsdag klokken 12.50-13.05 Kontanter, smykker og en iPad
Næstved H.C. Andersens Vej Lejlighed Tirsdag klokken 12.50-13.05 Ikke umiddelbart stjålet noget
Fensmark Slibemestervej Hus Søndag klokken 22.45 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Elverhøjsvej Hus Fredag klokken 10.30-23.45 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Elverhøjsvej Hus Fredag klokken 15 – lørdag klokken 0.45 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Fensmarkvej Hus Fredag klokken 16-21.20 Smykker
Næstved Fensmarkvej Hus Lørdag klokken 18.30 – søndag klokken 1.55 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Fensmarkvej Hus Torsdag klokken 8 – mandag midnat Kontanter og smykker
Næstved Sofiedalsvej Hus Fredag klokken 15.15-2145 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Tappernøje Hovedvejen Klokken 10.05-10.21 15 køretøjer blev standset og kontrolleret: Ingen sager
Næstved Stenholmvej ved Brandelev Klokken 11-11.35 Bestilt færdselskontrol: En blev sigtet for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Næstved Holmevej, Brandelev Klokken 5.35-11.45 ATK – bestilt færdselskontrol 196 34 50 km/t 89 km/t Fem klip og en betinget frakendelse
Herlufmagle Suså Landevej, Buske Fredag klokken 5.40-11.20 ATK 880 60 70 km/t 114 km/t Fem klip
Næstved Skælskørvej, Menstrup Klokken 7.30-14.15 ATK 630 68 80 km/t 116 km/t Seks klip
Holme-Olstrup Landevejen Klokken 14.55-19.20 ATK 1875 4 60 km/t 75 km/t
Næstved Vordingborg Landevej, Vester Egesborg Klokken 12.46-16.10 ATK 850 27 50 km/t 73 km/t Et klip
Glumsø Sor
øvej, Næsby Vrå
Klokken 11-17.15 ATK – bestilt færdselskontrol 210 32 50 km/t 76 km/t Fire klip
Tappernøje Smidstrupvej, Nr. Smidstrup Fredag klokken 11-17.10 ATK – bestilt færdselskontrol 400 90 50 km/t 78 km/t 13 klip