Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet fra den 10. oktober til den 17. oktober 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

HÆNDELSER

FENSMARK: Varetægtsfængslet efter fund af skunklaboratorium

En 31-årig mand blev mandag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved. Han er sigtet for salg af narkotika og blev anholdt søndag klokken 11.50 på en adresse uden for Toksværd. Her havde politiet søndag formiddag fundet et skunklaboratorium med adskillige cannabisplanter, og den 31-årige er sigtet for at have produceret godt 12 kg skunk.Den 31-årige blev varetægtsfængslet frem til den 25. oktober.

HASLEV: 40 dages fængsel for trusler
En 42-årig mand fra Haslev-egnen blev mandag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved i en sag om trusler på livet. Manden erkendte sig skyldig, og han fik en straksdom på 40 dages ubetinget fængsel.

NÆSTVED: Efterlyst mand uden kørekort
Politiet fik mandag klokken 7.50 en anmeldelse om, at der var sket et færdselsuheld i lyskrydset ved Dania/Rådmandshaven i Næstved. En bil med en 32-årig mand uden fast bopæl ved rattet var kørt sammen med en anden bil, som skulle svinge til venstre ind på p-pladsen på Dania. Den anden bil havde en 22-årig kvinde fra Ringsted ved rattet, og hun blev undersøgt af redderne på stedet, men havde kun fået nogle mindre knubs.

Den 32-åriges kørekort var inddraget, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret, og ejeren af bilen, en 25-årig mand fra Holbæk, blev sigtet for at have overladt bilen til en person, der ikke havde noget kørekort.Det viste sig yderligere, at den 32-årige var eftersøgt af fogedretten, og han blev derfor anholdt og kørt til retten i Næstved.

NÆSTVED: Uro på Banegårdspladsen
Lørdag klokken 12.03 fik politiet en anmeldelse om, at der var to personer, der larmede op og skabe noget uro på Banegårdspladsen i Næstved. Det var en 38-årig mand fra Vordingborg og en 22-årig mand fra Taastrup. Den 22-årige var løsladt lørdag morgen af politiet efter at have tilbragt nogle timer i detentionen, fordi han blev anholdt for overtrædelse af ordensbekendtgørelse på Banegårdspladsen i Vordingborg.

I første omgang fik politiet dæmpet gemytterne og bortvist de to mænd, men det holdt kun kort, og den 22-årige blev derfor anholdt og sigtet endnu en gang for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det lykkedes ham at spytte mod den ene betjent og sparke ham overbenene, men den 22-årige blev alligevel anholdt klokken 12.51 og nu også sigtet for vold mod politiet. Den 22-årige blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og blev her varetægtsfængslet frem til den 9. november.

NÆSTVED: Flere tricktyverier
Der blev stjålet smykker og kontanter, da tyveknægte fredag klokken 14.10 kontaktede en 71-årig kvinde på Parkvej i Næstved. En mand udgav sig for at være fra kommunen, og derfor blev han lukket ind i boligen. Her opholdt han den 71-årige beboer, mens en medsammensvoren altså tog for sig af smykker og kontanter. Den 71-årige kvinde opdagede undervejs i samtalen, at der var noget galt, men da var det for sent.

Hun beskriver de to tyve som følger: A er en mand på 30-35 år. Han er 160 centimeter høj og mellemøstlig af udseende. Spinkelt bygget, brun i huden og kort, sort hår. Han talte dansk med accent og var iført en sort skindjakke, blå cowboybukser og gråt halstørklæde og koksgrå handsker. B var en kvinde på 165-170 centimeter. Også hun var spinkelt bygget iført en mørk hættetrøje med brun pelskrave. Hun havde en sort skuldertaske.

FENSMARK: Indsats mod knallerter
Torsdag mellem klokken 17.30 og 19.15 var politiet til stede i Fensmark, hvor der har været en del tilfælde af generende knallertkørsel. En enkelt knallertkører blev standset og sigtet for at køre med en passager bagpå. Føreren var en 15-årig dreng, og han havde en 13-årig kammerat uden styrthjelm bagpå. Den 15-årige kan nu vente en bøde, og begges forældre er underrettet om sagen.

NÆSTVED: Havde hash og kørte påvirket
Tirsdag klokken 16.15 så en politipatrulje en bil på Parkvej i Næstved, og betjentene besluttede at gennemføre et rutinetjek. De fik fat i føreren – en 20-årige mand fra byen – i Sct. Jørgens Park, og det viste sig, at han havde flere klumper hash på i alt 35,21 gram i bilen. Stoffet blev konfiskeret, og den 20-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.Den 20-årige blev standset igen klokken 21.35 på Parkvej i Næstved.

En narkometertest gav udslag for cannabis, og det viste sig, at en 19-årig mand og en 23-årig mand, der var med i bilen, havde otte gram hash og 0,86 gram kokain med sig. De blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og den 20-årige fører af bilen blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Fensmark Slibemestervej Hus Søndag klokken 22.45 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Elverhøjsvej Hus Fredag klokken 10.30-23.45 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Elverhøjsvej Hus Fredag klokken 15 – lørdag klokken 0.45 Ikke umiddelbart stjålet noget
Næstved Fensmarkvej Hus Fredag klokken 16-21.20 Smykker
Næstved Fensmarkvej Hus Lørdag klokken 18.30 – søndag klokken 1.55 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Fensmarkvej Hus Torsdag klokken 8 – mandag midnat Kontanter og smykker
Næstved Sofiedalsvej Hus Fredag klokken 15.15-2145 Ikke gjort op h
vad der er stjålet
Næstved Kometvej Hus Mandag klokken 6 – torsdag klokken 19.10 Bærbar pc af mærket Lenovo og smykker
Fensmark Pilevej Hus Onsdag klokken 17.40-19.20 To ure og smykker
Næstved Havnskovvej Landejendom Fredag kl. 22.30 – lørdag kl. 14 Umiddelbart intet

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Glumsø Sorøvej, Næsby Vrå Klokken 11-17.15 ATK – bestilt færdselskontrol 210 32 50 km/t 76 km/t Fire klip
Tappernøje Smidstrupvej, Nr. Smidstrup Fredag klokken 11-17.10 ATK – bestilt færdselskontrol 400 90 50 km/t 78 km/t 13 klip
Næstved Vordingborg Landevej, Vester Egesborg Klokken 7.40-13.40 ATK 840 27 50 km/t 70 km/t Et klip
Næstved Præstø Landevej, Næstelsø Klokken 6-11.35 ATK 2060 24 80 km/t 106 km/t
Herlufmagle Suså Landevej Søndag kl. 7.30 – 13.50 ATK 950 66 70 km/t 110 km/t 9 klip
Næstved< /td> Nygårdsvej Fredag kl. 7.30 – 9.30 ATK – bestilt færdselskontrol 90 1 50 km/t 70 km/t 1 klip
Næstved Vordingborg Landevej Lørdag kl. 7.10 – 11.20 ATK 450 20 50 km/t 70 km/t 2 klip
Toksværd Landevejen Fredag kl. 9.45 – 13.35 ATK 1650 91 60 km/t 99 km/t 3 klip