Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Næstved Kommune i tidsrummet 14-21. august 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
SPRITBILISTER
Fredag aften klokken 19.38 kørte en politipatrulje på Ramsherred i Næstved, hvor flere borgere gjorde dem opmærksom på en beruset og aggressiv mand. Patruljen standsede for at tale med manden, der var tydeligt påvirket af alkohol. Han nægtede at oplyse, hvem han var, og da patruljen ikke kunne finde nogen identifikationspapirer på manden, blev han anholdt for overtrædelse af retsplejeloven §750 (nægter at oplyse eget navn). Han blev kørt til politistationen i Næstved for at afvente, at beruselsen kunne fortage sig, så man kunne afhøre ham. Til sidst lykkedes det politiet af få oplysninger om mandens identitet – han er en 41-årig mand fra Skovlunde. Han blev løsladt igen klokken 5.07.
Politiet anholdt torsdag en 21-årig mand fra Sandved, som mistænkes for at have stjålet to campingvogne ved et indbrud i et campingcenter i Fuglebjerg. Tyveriet skete natten til onsdag, hvor tyven klippede en hængelås til porten over for at koble én campingvogn på bilen og køre den til en adresse i lokalområdet. Dernæst vendte han tilbage og nappede endnu en campingvogn, som han kørte samme sted hen. Politiets efterforskning førte frem til den 21-årige, som blev anholdt klokken 11.50 og sigtet for tyverierne. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 14.48.
NÆSTVED: Mand ville ikke oplyse sit navn

NÆSTVED: Vidner søges i forbindelse med voldtægt
Politiet fik natten til søndag klokken 00.30 en anmeldelse om, at en 23-årig kvinde tidligere lørdag aften havde været udsat for voldtægt i et skovområde, der er ligger bag festpladsen ved Rådhusengen i Næstved. Politiet efterlyser i den forbindelse vidner, der omkring klokken 23.15-23.30, har bemærket en kvinde uden underbenklæder og kun iført en blå T-shirt og kondisko ved skoven omkring adgangsområdet til festpladsen eller personer, der har befundet sig i umiddelbart nærhed af kvinden. Politiet kan kontaktes på 114.
NÆSTVED: Knuste ølflaske og råbte møgsvin
Natten til søndag var en patrulje i centrum af Næstved, da en dørmand fortalte, at en meget beruset 52-årig mand fra Boeslunde-egnen var blevet bortvist fra en beværtning for meget provokerende adfærd og for at være meget beruset. Patruljen holdt øje med manden, som vredt tog en ølflaske og smed den op i luften. Da den faldt ned på jorden, blev den – ikke overraskende – knust. Patruljen tog fat i ham og fortalte, at det ikke er en acceptabel opførsel i det offentlige rum – hverken flaskekast eller aggressiviteten – men han nægtede begge dele. Han fik alligevel en sigtelse for at have overtrådt ordensbekendtgørelsen. Det har formentlig ikke gjort hans humør bedre, for mindre end 15 minutter senere gik han forbi patruljen og råbte nu “Møgsvin” efter dem. Det udløste en anholdelse klokken 2.49 og endnu en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden blev løsladt klokken 4.50.
FUGLEBJERG: Sigtet for at stjæle to campingvogne
Politiet anholdt torsdag en 21-årig mand fra Sandved, som mistænkes for at have stjålet to campingvogne ved et indbrud i et campingcenter i Fuglebjerg. Tyveriet skete natten til onsdag, hvor tyven klippede en hængelås til porten over for at koble én campingvogn på bilen og køre den til en adresse i lokalområdet. Dernæst vendte han tilbage og nappede endnu en campingvogn, som han kørte samme sted hen. Politiets efterforskning førte frem til den 21-årige, som blev anholdt klokken 11.50 og sigtet for tyverierne. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 14.48.
NÆSTVED: Landsdækkende kontrol fangede ulovligt nedrivningsarbejde
Torsdag var udlændingkontrolafdelingen med i en landsdækkende kontrol sammen med SKAT og Arbejdstilsynet. På Parkvej i Næstved viste det sig, at et slovensk firma, der arbejder med nedrivning, ikke havde styr på papirerne. Lederen – en 38-årig serber – blev sigtet for at ansætte en mand uden gyldig arbejdstilladelse, mens den mand, en 33-årig serbisk statsborger, blev sigtet for at arbejde ulovligt. Lederen blev idømt en bøde på 10.000 kroner.
SKOLESTART
Ved Sjølundsskolen i Næstved var der rigtig meget trafik, lige inden det ringede ind til de første timer ved 8-tiden, men derfor er det alligevel ikke lovligt at fx cykle på fortovet. Det fik hele 15 cyklende elever at vide, da et par patruljerende politibetjente fangede dem i at cykle på fortov eller i den forkerte side af vejen.
KARREBÆKSMINDE: Politiet på vandet
Politiets maritime enhed, MARSIKPOL, patruljerede søndag i farvandet ud for Karrebæksminde ved Enø. 11 både blev standset og kontrolleret, men alle havde deres ting i orden, og der var intet at bemærke. Politiets arbejde til vands er en del af indsatsen for at forhindre farlig og generende sejlads.
NÆSTVED: Groft hærværk med skumslukker
Politiet fik søndag klokken 12.06 en anmeldelse om et hærværk, som er begået mellem lørdag klokken 15.00 og søndag klokken 9.00. En bus, der er ombygget til showroom med en masse IT-udstyr, var blevet vandaliseret af en indtil videre ukendt gerningsmand. Personen har skaffet sig adgang til bussen, der holdt på Maglemølle i Næstved, og så har han eller hun brugt en skumslukker til at sprøjte ud over hele bussen indvendigt. En umiddelbar vurdering af skadernes omfang lyder på op mod en halv million kroner.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Fensmark | Hindbærsvinget | Villa | Lørdag kl. 05.00 – søndag kl. 09.00 | Smykker |
Glumsø | Søparken | Rækkehus | Lørdag kl. 14.00 – søndag kl. 00.05 | Ikke opgjort endnu |
Næstved | Sterkelsvej | Villa | Lørdag kl. 23.00 – søndag kl. 06.00 | Kontanter |
Næstved | Baldersvej | Hus | Tirsdag kl. 23 – onsdag kl. 6.15 | Vides endnu ikke. |
Herlufmagle | Langkærgårdsvej | Villa | Torsdag kl. 11.00 – lørdag kl. 20.00 | Bilnøgle |
By | Vej | Tid | Type | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Holme-Olstrup | Landevejen | Kl. 13.25 – 20 | ATK | 3705 | 54 | 60 km/t | 82 km/t | 1 klip |
Næstved | Nygårdsvej | Kl. 7.20 – 14.05 | ATK | 430 | 4 | 50 km/t | 71 km/t | 1 klip |
Sandved | Brandholtvej | Klokken 5.50-11.35 | ATK | 299 | 54 | 50 km/t | 84 km/t | 11 klip og en betinget frakendelse |
Næstved | Karrebækvej | Kl. 9.35 – 15.45 | ATK | 1298 | 109 | 60 km/t | 99 km/t | 5 klip |
Næstved | Vordingborg Landevej | Søndag kl. 08.55 – 10.55 | ATK | 276 | 33 | 50 km/t | 89 km/t | Fire klip, en betinget frakendelse |