En god gang lak
Kenneth Kristensen blev i sin tid udlært som autolakerer for at komme til at arbejde med biler og industrielle emner. Det er hovedsageligt biler, som nyder godt af den ekspertise, som Kenneths Autolak besidder indenfor autolakering. Hos Kenneths Autolak håndterer de alle de reparationer, som kunderne efterspørger og giver gerne person- eller varebilen en polering eller en ny lakforsegling. Men også andre emner kan blive slebet, grundet og lakeret på de to veludstyrede værksteder: møbler, køkkenlåger, lamper osv. Hvis du har noget, som du gerne vil have til at fremstå flot, blankt og nymalet, kan du roligt henvende dig til Kenneth og kollegaerne, så får du et uforpligtende tilbud på arbejdet.