Få hjælp af Kiri – kommunens nye, digitale medarbejder
– Hej, mit navn er Kiri. Jeg er en robot.
Sådan lyder det, når man fra denne uge kan få hjælp af Kommune-Kiri på Næstved Kommunes hovedtelefonnummer 5588 5588.
Kiri er en dansk, stemmestyret talerobot, som kan genkende borgernes spørgsmål og matche det med rette svar.
Indenfor kommunens telefontider kan borgerne vælge, om de vil tale med en medarbejder eller med Kiri. Kan Kiri ikke svare, stiller hun om til en medarbejder i kontaktcentret.