Havemarked på Rønnebæksholm
Lørdag den 24. august åbner Rønnebæksholm sommerens Havemarked, som afvikles i samarbejde med Haveselskabet. Der vil være spændende planterboder og som altid gode råd og viden til haven. Man behøver ikke at have grønne fingre for at nyde dagen på Rønnebæksholm. De mange hobbygartnere og professionelle havefolk, der sætter deres stande op i Parken, deler ud af gode råd om blomster, urter, planter og bede. Der er meget at lade sig inspirere af.