Realdania støtter byudvikling på Kvægtorvet med 3,5 mio. kr.
På baggrund af Næstved Kommunes målrettede arbejde med udvikling af Næstved Bymidte, har Realdania valgt at støtte et af de konkrete projekter fra Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte. Det drejer sig en trappe på Kvægtorvet, der både er tænkt som opholdssted og plads til aktiviteter og arrangementer. Projektet er en del af Realdanias indsats “Hovedbyer på forkant”, som sætter fokus på at skabe fornyet liv og positiv udvikling i hovedbyernes bymidte.