Spar Nord Fonden uddeler flere penge til foreninger i Næstved
I 2024 kan Spar Nord fejre 200-års jubilæum. Det fejrer Spar Nord Fonden, der er bankens største aktionær, med uddeling af en ekstra pulje penge til lokale foreninger i Næstved og i resten af landet, hvor banken driver forretning. Alle foreninger kan nemt og hurtigt ansøge om 10.000 kroner, og der er ansøgningsfrist 12. maj.