Næstved hjælper igen dyr i nød
Næstved er fyldt med omsorgsfulde dyrevenner. Det viser den store opbakning, som Maxi Zoo Næstved netop har oplevet til årets valentinsgåtur. Her kunne man støtte Dyrenes Beskyttelse ved at deltage i en fælles gåtur, og Næstved var én af de byer, hvor der blev samlet ekstra meget ind – nemlig hele 1.900 kr. Et beløb, der nu går direkte til de mest udsatte hunde i landet.