I 2023 har borgerrådgiveren haft 12 % flere henvendelser i forhold til året før. I lighed med de tidligere år er der flest henvendelser på de borgernære områder; Center for Arbejdsmarked og Center for Børn og Unge. Borgerrådgiver i Næstved Kommune, Birgitte Vallø.
– Stigningen kan skyldes, at flere borgere har fået øjnene op for, at borgerrådgiveren er der, og hvad de kan få råd og vejledning til, eller det kan skyldes et større behov for at bruge mig. Jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men jeg arbejder hele tiden på at udbrede kendskabet til, at Næstved Kommune har en borgerrådgiverfunktion. Det er vigtigt, at borgerne ved, at jeg findes, så de har en uvildig at tale med om deres samarbejde med Næstved Kommune.