Lyt og tal om digte
Tirsdag den 7. maj kl. 14.00-14.45 fortsætter Næstved Bibliotek rækken af digtoplæsninger ved den grønne væg bag voksenreolerne.
Kom og lyt til et digt og få en god snak om det, når de inviterer til digtoplæsning for voksne fire tirsdage i maj. Tag en pause og oplev, hvor dejligt det er at få læst højt og lytte sammen med andre.
På Næstved Bibliotek er der i øjeblikket forskellige rækker af mikroaktiviteter for voksne. Arrangementet med digtoplæsning er en del af disse. Det foregår i åbningstiden, og alle er velkomne.