Politirapporten fra 2024-09-12
En 26-årig mand fra Falster satte sig fredag aften ind på en restaurant i Sct. Jørgens Parks butikscenter. Her fik han et par retter mad og et glas vin, men da han skulle betale, blev alle hans kort afvist, og derfor blev politiet tilkaldt. Den 26-årige blev anholdt klokken 21.53 og sigtet for bedrageri, og under afhøringen indrømmede han, at han godt havde været klar over, at han ikke kunne betale for maden. Den 26-årige blev løsladt igen klokken 22.55 og er fortsat sigtet i sagen.