En 18-årig mand fra Korsør blev søndag aften anholdt. Han er sigtet for lørdag eftermiddag at have overfaldet en 25-årig mand på et grønt område i Sct. Jørgens Park. Den 25-årige kom gående med musik i ørene, da den 18-årige årige kontaktede ham. En ordveksling førte til, at den 18-årige gav den anden en knytnæve i ansigtet, og da han mistede balancen, blev han sparket flere gange, og herefter stak gerningsmanden af. Den 25-årige blev behandlet på sygehuset, men er udskrevet igen, og på baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til den 18-årige, som blev anholdt søndag klokken 18.32. Han fremstilles mandag i grundlovsforhør i retten i Næstved.