ØnskeBørn Næstved lukker
Efter 11 år som baby/børne butik i Næstved, er de nu nødt til at kaste håndklædet i ringen. Det er som en konsekvens af den nuværende forbrugeradfærd og generelle svigtende kundestrøm i de fysiske butikker, særligt i specialvarehandlen.
Butikken vil stille og roligt lukke ned i løbet af de kommende måneder, og ingen skal frygte for ikke at få udleveret bestilte varer, eller ikke at få behandlet reklamationer på udstyr købt her i butikken. De vil selvfølgelig leve op til deres velkendte gode service og vejledning til sidste åbningsdag og de håber at I vil støtte op om deres ophørsudsalg.