Politirapporten
Politiet fik lørdag eftermiddag en anmeldelse om, at nogle unge skabte noget uro på området ved Grønnegades Kaserne i Næstved. Da politiet ankom til stedet, stak to unge mænd i løb og stak af. De blev dog fulgt tæt af hurtigtløbende politibetjente, og de blev begge løbet op på Kvægtorvet, hvor de blev anholdt klokken 17.38. Det var to 20-årige mænd, og den ene viste sig at have en lille klump hash på 0,8 gram i underbukserne.