Politirapporten
Politiet ransagede fredag eftermiddag en lejlighed i Næstved. Her fandt politibetjentene 92 tabletter og 20 ampuller med anabolske steroider, som blev konfiskeret. Den 55-årige mand, der bor i lejligheden blev sigtet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler.