Svenstrup Efterskole og Senior Erhverv Sydsjælland modtager Social Pris Næstved 2024
I en regn af konfetti og til store klapsalver, gik forstander Gitte Edelgaard og serviceleder Peter Rytter Hansen fra Svenstrup Efterskole samt Flemming Lindegaard og Tina Amador fra Senior Erhverv Sydsjælland torsdag aften på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Her modtog de årets Social Pris, som gives til virksomheder, der tager et særligt, socialt ansvar og giver en håndsrækning til borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet.