Yderligere 8 stærke bands tilføjes programmet til 2025!
Vinteren venter lige om hjørnet – dyrene går i hi, løvet er væk fra træerne, og sommeren føles langt væk. Næstved Metalfest arbejder dog ufortrødent videre med at sikre festivalens største og mest ambitiøse program, til dato. Godt begyndt er halvt fuldendt, siger man, og indtil videre har der været fuldt bombardement for de kommende gæsters metal-sanser, med store navne, som bl.a. NAPALM DEATH, UNLEASHED og BLIND GUARDIAN. Vi stopper dog ikke dér, så i dag tilføjes 8 bands til plakaten for 2025.