Dobbelt op på musikalske lækkerier
Spillestedet Vershuset får fornemt besøg i weekenden i uge 42, når canadisk/amerikanske Philip Sayce og vores egen Carl Emil Petersen går på scenen.
Carl Emil Petersen har siden tiden i Ulige Numre skrevet sig ind i både Højskolesangbogen og danskernes hjerter med sange, som har cementeret ham som en af sin generations store sangskrivere herhjemme.