ZBC 10.klasser skriver historie og løfter pokalen til idrætsdag
Torsdag mødte cirka 350 elever fra ZBC’s 10.klasser op på Herlufsholm Idrætsanlæg til en dag ud over det sædvanlige, for de fik nemlig for første gang mulighed for at dyste i den nyoprettede idrætsdag, ZBC10 Cup.
Idrætsdagen lå længe på tegnebrættet, men den skulle vise sig at være en succes, fortæller en af arrangørerne bag:
– Det ser ud til, at der er en del elever, som egentlig har nydt de sportsdiscipliner, de har været ude i. Nogle har prøvet noget nyt, og andre har fundet noget, som de syntes var sjovt, fortæller Michael Jakobsen, der er lærer på ZBC10 i Næstved.