Politirapporten fra 2024-12-03
Politiet fik mandag eftermiddag en anmeldelse fra Næstved Storcenter, hvor personalet i en forretning tilbageholdt to højlydt utilfredse piger, der var under mistanke for at have stjålet varer. Det var en 16-årig pige fra Næstved og en 17-årig pige fra Slagelse, og det viste sig, de hver havde stjålet slik for knap 150 kroner. De to piger blev sigtet for butikstyveri, og de fik at vide, at de ikke var velkomne i storcenteret fremover. De står nu begge til en bøde, og deres forældre og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.